Hej alle,
Jeg sidder med en problemstilling, som læner sig op af hvad jeg har kunnet finde andre tråde om her på Amino.dk, men ingen af dem synes at handle om PRÆCIS følgende problemstilling (hvis der allerede findes noget, beklager jeg):
Jeg er blevet partner i en virksomhed, der producerer et konkret, fysisk produkt. Vi har forhandlere, der sælger vores produkt (både i fysiske butikker og i webshops).
Spørgsmål:
Er det lovligt at disse forhandlere benytter vores brandnavn som søgeord?
Lad os sige, at der var tale om marmelader, og mit firma var så "Det glade marmelade firma". Firmaet producerer jordbærmarmelade, abrikos marmelade osv. Det, jeg spørger ind til er ikke om forhandlerne må bruge vores navn i deres annoncetekster, eller generiske termer såsom "abrikos marmelade", men om de må bruge søgeordet "Det glade marmelade firma' som søgeord på en kampagne for - eksempelvis - deres abrikos marmelade kampagne?
Sagen er jo den, at forhandlerne "snylter" på den trafik, vi selv "burde" modtage (da det jo er os, de søger efter), når potentielle kunder søger i google på vores navn "Det glade marmelade firma".
Jeg ved ikke om det er lykkedes mig at indramme problemstillingen skarpt nok, men så håber jeg at de, der evt. ligger inde med svaret vil være så super venlige lige at spørge mere specifikt ind.
På forhånd TUSIND TAK - alle indspark er virkelig værdsat :-)