Det er lidt mere kompliceret end det.
Hvis der er tale om et midlertidigt arbejdssted, fx i forbindelse med en forretningsrejse, så må arbejdsgiveren afholde "boligudgiften", fx. hotel eller lejlighed.
Men hvis der er tale om et fast arbejdssted, så er boligudgiften altså en privat udgift - vi har jo også ligningslovens bestemmelser om beskatning af fri bolig, og de gælder ikke kun for direktører m.v., men også for andre ansatte.
Hvis der er tale om en nyansættelse, så kan arbejdsgiveren fx. betale for boligen i prøvetiden uden konsekvenser, hvis hjemmet ligger tilstrækkeligt langt væk. Hvis der er tale om en midlertidig ansættelse på op til et år, så kan arbejdsgiveren også betale for den midlertidige bolig, så længe medarbejderen beholder den faste bopæl, og den er tilstrækkeligt langt væk.
I trådstarterens tilfælde, lyder det som om der er tale om fast ansættelsesforhold, der har kørt i noget tid. Derfor vil arbejdsgiveren ikke kunne betale for en lejlighed, uden at det har skattemæssige konsekvenser for medarbejderen.