Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til opsætning til produktfotos?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 23. Aug 07
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 14:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har i øjeblikket et projekt på tegnebrættet, der involverer genbrugstøj til børn, i samarbejde med en hjælpeorganisation.

Da der potentielt set er tale om flere hundrede stykker forskelligt tøj hver uge, og prisen samtidig skal holdes nede, vil vi gerne selv tage billederne. Jeg er udmærket klar over, vi ikke opnår samme kvalitet og kreative tilgang som hvis vi havde en professionel fotograf, men det giver ikke mening at skulle betale en fotograf for produktfotos af en trøje str. 3 år der bliver solgt til en halvtredser.  

Det sagt, så investerer vi gerne hvad det nu koster, at få et ordentlig set-up, der kan hjælpe os med de bedst mulige billeder. Vi er stadig interesseret i at vise secondhand fra sin bedste side, jeg er bare i tvivl om hvad det helt præcist kræver, og så er det svært, både at regne ind i budgettet og anskaffe.

 

Vi efterlyser en løsning, hvor både fotograferingen og redigeringen gerne skulle kunne laves samlebånds-agtigt. Det hele skal optimalt set kunne indstilles og gøres klart, så man kan køre tøjet igennem i et ordentligt tempo og ”bare” knipse løs. Vi er i øjeblikket ved at forhandle en aftale på plads med en på fiverr, der skal fjerne baggrunden til næsten ingen penge, mens vi får projektet op og stå. Det kunne dog være rart hvis billederne var gode nok, at også det kunne laves internt af en af de mere GIMP kyndige i huset, uden for meget arbejde pr. billede.

 

Jeg har et Sony SLT-A55V til rådighed, men har aldrig skulle kastet mig ud i produktfotografi før. Jeg har den sidste uges tid kigget rundt herinde og på div. engelsktalende sider, men er lige så forvirret (hvis ikke mere) som da jeg startede, vedr. lys og opsætning.

 

Kan I hjælpe mig til hvilket udstyr, I mener ville være det optimale til formålet, og argumenter gerne hvorfor?

Tilmeldt 14. Feb 19
Indlæg ialt: 35
Fra  Strømpeshop Skrevet kl. 15:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Når der er tale om produktbilleder er kameraet den mindst vigtige del. En nyere mobiltelefon er god nok, men det kan være en fordel med et rigtigt kamera på stativ og fra samme afstand hver gang, så billederne er ensartede i størrelse m.m. fra start.

For at kunne tage ordenlige billeder af tøj, bliver i nød til at købe nogle mannequindukker i forskellige størrelser. Ellers skal der bruges meget tid på hvert stykke tøj og resultater bliver sjællendt godt uden. Jeg har mine fra manneq.com

Der ud over er det bedste at benytte en ensfarvet baggrund. f.eks. en hvid væg.

Med hensyn til valg af lys har jeg tidligere fået hjælp i fotostart.dk/forum/ , så jeg kan anbefale dig at søge på tidligere spørgmål der eller oprette en ny tråd.

Billig fritlægning kan købes gennem flere hjemmesider. F.eks. clipping.dk

Strømpeshop - Strømper og sokker til mænd, kvinder og børn

Fra Aarhus
Tilmeldt 23. Aug 07
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 16:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Tak for svaret, men det var nu mere hvilket udstyr jeg skulle ud og investere i og evt. et eksempel, for at få billeder i en fin kvalitet der skulle gøres minimalt ved. Jeg nævner kameraet for at folk ved, det ikke er det jeg spørger ind til, men jeg er da ked af, hvis jeg ikke har formået, at stille mit spørgsmål klart nok. 

Jeg faldt godt over fotostart tidligere, men må indrømme jeg ikke undersøgte siden nærmere, da den virkede en smule uddateret. Jeg ser hvad det hjælpsomme amino-folk har af guldkorn, og tager et kig på fotostarts forum i mellemtiden. Tak for tippet

Fra Randers
Tilmeldt 19. Apr 10
Indlæg ialt: 217
Fra  LindFoto.dk Skrevet kl. 20:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Løsningen kommer jo helt an på ambitionsniveauet for de færdige billeder, sammenholdt med at du siger at de, som er der, skal kunne finde ud af det - nemt og hurtigt - og arbejdsindsatsen skal stå mål med prisen for tøjet.
Hvis det var mig der skulle løse opgaven, tror jeg, at jeg ville droppe at sætte tøjet på dukker og jeg ville droppe fritlægning.
Jeg ville finde en lys baggrund, som I kan klare er med på billederne - måske et stykke lyst gulvvinyl (ikke blank) - 2 x 2 meter - monteret på en plade - så det er nemt at flytte og så det ikke ruller sammen.

Så ville jeg ligge pladen på gulvet (eller på nogle kasser for bedre arbejdshøjde - og simpelt hen blot ligge tøjet på pladen - det kan godt gøres lidt fikst - måske med nogle få enkle rekvisitter.
Kameraet på et stativ lige over - eller en smule fra siden - og 2 ens lamper - en på hver side af kameraet.
Det kan godt være store artkitekt-type-lamper - med en almindelig - kraftig - pære - bare de er ens.
(Tøj giver jo sjældent genskind - så jeg tænker ikke det er nødvendigt med softbokse - men det ville give et bløder lys - hvis man ønsker det)

Find en kamera indstilling som passer - fx. ISO 200 - blænde 8 - og så en lukketid som passer.
Hvis muligt med kameraet - så indstil hvidbalancen manuelt, så den passer til lyset - så farver bliver korrekte.

Læg tøjet på pladen - ret til og knips - og næste...

Det eneste der nu mangler er minimal redigering - sikkert kun beskæring - måske opretning, hvis tøjet lå skævt - og evt. justering af hvidbalance.
Det er vigtigt at farverne er korrekte.

Mit bud - god fornøjelse.

Fra Dhaka
Tilmeldt 12. Mar 19
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 21:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey,

As per i know clipping.dk only doing photo editing not photography taken! i know https://www.trendshots.dk/home/ they doing both taking photos and editing the photos as well.

thank you

Fra Aarhus
Tilmeldt 23. Aug 07
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 22:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for buddet Dirch :) 

Som sagt ville det ikke gøre noget hvis vi skulle spendere lidt på udstyret til at tage billederne med, men det var da super dejligt, at du kom med så økonomisk et bud. Jeg vil helt sikkert kigge nærmere på det

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)