Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Må man trække renter fra i regnskabet ved udlejning?

Side 2 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 15. Feb 18
Indlæg ialt: 373
Fra  Lillebælt Revision Statsaut. Revisionsanpartsselskab Skrevet kl. 21:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Michaelmm:


Er værdien af fradraget størrer hvis det bliver rykket/flyttet til virksomhedsordningen?

Ja, fradragsværdien i personlig indkomst er bedre end i kapitalindkomst. Størrelsen på fordelen afhænger dog af, om du er i topskat eller ej.

Michaelmm:

Og hvordan ser skat på et evt. salg om nogle år hvis man benytter virksomhedsordningen ved udlejning? Jeg mener er man bundet af noget skattemæssigt - evt. betale skat af overskud ved salg? Også selvom man flytter tilbage inden salg.
 

Når det er et almindeligt en-families hus, som du selv har beboet i din ejertid, så vil du som udgangspunkt bevare din skattefrihed ved et senere salg efter parcelhusreglen. Du behøver ikke at flytte tilbage til huset inden salget.

Huset/ejendommen må dog ikke ændre karakter efter du fraflytter, fx. til at blive anvendt som erhverv eller som institution. 

Tilmeldt 5. Dec 18
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 08:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ole tak for det, er det fordi det forudsættes, at udlejningen overstiger 12 måneder og ikke opfylder betingelserne i LL 15 P & Q, stk. 3 og falder i ind “hovedreglen” LL 15 J?

Tilmeldt 15. Feb 18
Indlæg ialt: 373
Fra  Lillebælt Revision Statsaut. Revisionsanpartsselskab Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er fordi, at LL § 15 J nulstiller fradraget efter § 15 P.

Der gives dog fradrag for erhvervsmæssig andel af el, vand og ejendomsskatter. 

Landskatterettens kendelse, SKM2007.898.LSR

https://skat.dk/skat.aspx?oid=1719483

"Retten lægger til grund, for så vidt angår værelsesudlejningen, at resultatet ved udlejningen skal opgøres efter den regnskabsmæssige metode, jf. ligningslovens § 15 P, stk. 3, hvorefter der er fradrag for de udgifter og afskrivninger som nævnt i ligningslovens § 15 P, stk. 1, 6. pkt.

Ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig for ejeren, kan imidlertid alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K. Dette fremgår af ligningslovens § 15 J, stk. 1.

Ejendommen er omfattet af ligningslovens § 15 J, stk. 1, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2, idet ejendommen i indkomståret 2003 var vurderet som en ejendom med 2 selvstændige lejligheder.

Ligningslovens § 15 K, stk. 4, vedrører blandet benyttede ejendomme med ejerboligfordeling foretaget efter vurderingslovens § 33, stk. 5, og er derfor ikke anvendelig.

Klageren kan derfor ikke få fradrag for de faktiske udgifter, der vedrører ejendommen, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 1. Alene udgifter, der har direkte tilknytning til udlejningen af ejendommen, er herefter fradragsberettigede."

De nævnte omkostninger med direkte tilknytning til udlejningen, er andel af el og vand.

Side 2 ud af 2 (13 indlæg)