Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Egen produktion, partnerskab eller licens?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. Mar 05
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 20:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle,

Først og fremmest tak for en masse interessant tråde, jeg har ikke selv været så aktiv endnu når det kommer til at svare på dem, men spændende læsning er de i hvert fald
 
Og nu til mit spørgsmål....
 
Jeg har gennem et stykke tid gået og puslet med en ide, der kombinerer noget traditionelt legetøj med internettet, lidt ligesom Apple så smart har gjort det ved at have både iPod og iTunes, uden at det dog er oppe i tilnærmelsesvis samme målestok.
 
Ideen er nedfældet og jeg har skrevet rundt til et par producenter for at få en ide om omkostningerne da den "fysiske" del af produktionen og produktet er rimeligt ny for mig.
 
Men, hvad er egentlig smartest....at forsøge at producere og sælge selv?
At stifte et nyt firma i partnerskab med en eksisterende spiller på markedet?
At sælge/licensere ideen til en producent?
 
Jeg har lige umiddelbart vurderet følgende fordele/ulemper
 
Producere og sælge(distribuere) selv
+ Fuld kontrol, nu som senere
- Stort kapitalbehov
- Manglende branchekendskab
 
Partnerskab
+ Mindre kapitalbehov
+ Tilførsel af branchekendskab
- Risiko for at ideen "stjæles" i forbindelse med indledende forhandlinger
- Mindre kontrol
 
Licens
+ Meget begrænset kapitalbehov
+ Lille personlig risiko
- Stort set ingen kontrol
- Risiko for at ideen "stjæles" i forbindelse med indledende forhandlinger
- Produktets succes afhænger stort set udelukkende af licenshavers evner
 
Men hvad siger i, er der andre fordele/ulemper ved de forskellige modeller?
Er der en fjerde eller femte model som jeg bør overveje?
 
Eller?
 
På forhånd tak for svarene,
Mads
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)