Hej aminoer Er der en herinde der har tid til at hjælpe mig med nogle spørgsmål omkring bogføring og brugtmoms? (jeg har googlet som en gal, og har gennemtrævlet Amino, og jeg kan ikke finde et svar) Vi har en lille butik som handler med brugt tøj. Vi er under brugtmomsordningen, og bruger den individuelle metode. Iflg. SKATS vejledning skal alle varer bogføres i regnskabet - med angivelse af lagernummer. Pt. sælger vi ca. 10 stk tøj om dagen - på en måned bliver det til ret mange posteringer i regnskabet, hvilket selvfølgelig reflekteres på regnskabstimerne vi bruger på dette her. Pt. ligger regnskabsudgifterne ca. 3.500 pr. måned, og der er kun på 3 halve åbningsdage om ugen - Er der nogen herinde som bruger den individuelle metode, og hvordan bogfører i jeres salg og brugtmoms? Altså taster i hvert enkelt vare ind? - Vi har en lagerliste i Excel hvor vi i forvejen opgør alt salg pr. måned, og denne indeholder også både købs og salgspris pr. vare, beskrivelse af varen osv. Er der en revisor herinde som ved om man må vedlægge listen som bilag, og bogføre enten en daglig total eller månedlig total i stedet og dermed spare nogle poster? - Jeg har foreslået at vi bruger samlemetoden i stedet for, idet man her kan bruge totaler - nogen der ved om man må bruge den når man i nogle tilfælde godt kender den enkelte vares pris? Eller SKAL man så bruge den individuelle metode? Det firma der arbejder med vores regnskaber kan ikke svare os på om der er nemmere løsning end én bogføring pr. solgt vare - derfor jeg spørger herinde. På forhånd mange tak:) |
Så vælge samlemetoden SAMLET KØB SAMLET SALG
Hvis skat spørger skal i kunne dokumenter jeres køb ved feks lagerliste og købsnota fra køber også privat
I må gerne nøjes med at bruge samlemetoden.
Brugtmoms - samleordning
Virksomheder kan anvende samleordningen ved handel med brugte varer. Se ML § 70, stk. 5 (samleordning). Virksomheder, der anvender denne metode, skal føre en konto for virksomhedens samlede indkøb og en konto for det samlede salg inkl. moms af brugte varer. Kontiene afsluttes ved hver momsperiodes udløb.
Hvis beløbet på salgskontoen overstiger beløbet på købskontoen, overføres 20 pct. af det overskydende beløb til kontoen for salgsmoms for den pågældende periode.
Overstiger beløbet på købskontoen beløbet på salgskontoen, overføres forskelsbeløbet til købskontoen for den følgende periode. Det er altså her muligt at få overskudende køb overført til næste periode.