Hej Sønderholm,
Et godt råd herfra: Lad være.
Der er ingen penge i det, når regningerne først er betalt og du kan ikke regne med at underleverandører eller ansatte er loyale nok overfor dig. De lægger sig rask væk syge, da de ikke har hånden på kogepladen. Hvor du selv ville gå syg på job, for at ordne det, så bliver de bare hjemme og tager gerne en ekstra sygedag.
Du går til i stress og dårlig økonomi, fordi du ikke kan leve op til det aftalte.
Sagen ville være helt anderledes, hvis du var i færd med at bygge firmaet op og allerede arbejdede fuld tid i firmaet, sammen med din mand. Men når den nye aktivitet er mere end dobbelt så stor som jeres nuværende aktivitet, så vil det med garanti vælte jer omkuld inden ret længe.
Til info findes der i Københavns kommune over 2000 rengøringsfirmaer - de fleste af dem består af en enkelt person. I kan ikke konkurrere mod dette på sigt, når I skal indleje personale og ikke selv lægger ekstra timer i det.
Det lyder besnærende med en stor ordre - men det vil ødelægge jeres ægteskab, hvis I ikke tænker jer om her.
For at svare på dit spørgsmål ovenfor, så må du gerne lave en kontrakt med din underleverandør om, at de skal sørge for at pladsen rengøres hver dag. I kan jo være ligeglade med om det er Peter eller Bente, der kommer den pågældende dag.