Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Køb af "optaget" .com domæne

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg Øst
Tilmeldt 19. Oct 17
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 00:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg går og pusler med idéen om at få udgivet en løbe/gå appApp Store. I den forbindelse ville jeg lige tjekke, om mit påtænkte "www.appnavn.com" var ledigt.

Det var det så åbenbart ikke, og jeg bliver mødt med følgende:

https://www.dropbox.com/s/2xbaheyd20uw8be/Dom%C3%A6ne%201.jpg?dl=0

https://www.dropbox.com/s/l5bo2toe1ql4o0n/Dom%C3%A6ne%202.jpg?dl=0

https://www.dropbox.com/s/0u77fu75t4xn99x/Dom%C3%A6ne%203.jpg?dl=0

https://www.dropbox.com/s/6ab5vh5bx8mv0tn/Dom%C3%A6ne%204.jpg?dl=0

https://www.dropbox.com/s/fnj5gn5c0zwzsu2/ICANN.jpg?dl=0

Jeg er ikke nogen haj til dette, men så vidt som jeg kan se inde på Archive.org, så har siden vist aldrig rigtigt været brugt. Jeg tillod mig dog at få en quote fra dem af. Tidligere i dag ringede de, men jeg var på arbejde, så jeg læste deres svarmail i stedet for.

19.000 USD vil deres klient have for domænet! Surprise Jeg er rystet over det kan koste så meget for noget, der angiveligt aldrig har været brugt!

Tænkte om der mon var nogen kloge hoveder herinde, som havde oplevet noget lignende før? Og evt. kunne komme med nogle gode fif eller råd til hvad jeg evt. kan gøre i denne sag? Eller er det kun at indlede en forhandling, og håbe man kan komme frem til en mere spiselig pris?

Må indrømme det først slog mig noget ud, at få sådan en udmelding, da domænet alene er ca. halvdelen af app'ens udviklingspris, som den står til i øjeblikket. Jeg kan nok godt bruge et andet navn og domæne (kan jeg vel være nødt til med sådan en pris), men det passede bare perfekt med navnet til min tag line, så derfor jeg gerne ville have dette.

HUSK: Jeg stiller en masse dumme spørgsmål, for at få en masse kloge svar ;-)

Fra New York, NY
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 255
Skrevet kl. 01:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Med .com domæner er der desværre ikke så meget du kan gøre, med mindre du har et ophavsretligt krav på domænet (hvad jeg antager du ikke har).

Det værre sagt, så er det dog normalt for .com domæner at folk forsøger at få store summer for dem. Din bedste tilgang er formentlig dialog, samt finde ud af hvad du egentlig er parat til at betale for det. Du har et budget på ca. $40K til din app. Hvad er du villig til at betale? Lad os sige det beløb er $5K. Du kan evt. vende tilbage til dem, og sige tak for deres svar, men du kan desværre kun strække dig til $2.5K. Så er dialogen igang (sagt anderledes, deres svar bekræftede at domænet er til salg - nu er det blot forhandling). Hvem ved om de har haft et konkret tilbud på bordet før? Måske du allerede har success der. Men du har noget råderum at gøre godt med, og du kan hæve dit bud med $500 et par gange før du når dit smerteniveau.

Alternativt kan du fortsætte med dit projekt efter dit første bud er blevet afslået (det bliver det formentlig), og vende tilbage senere. Måske selve domænenavnet viser sig at være mindre vigtigt. Måske ejeren er blevet mere mør efter at have haft et konkret tilbud han afslog. Sådan er spillet desværre.

Under alle omstændigheder, god vind :)

Tilmeldt 31. Oct 18
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 09:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Nu det så mig der stiller de dumme spørgsmål... men hvorfor hedder domænet noget med dropbox? eller er der noget jeg overser?

Nå... For at komme igang med noget du kan bruge til noget, er jurist og har noget erfaring med immateriel ret, herunder domæner. Selvom det meste har været i .dk regi, så har jeg lært noget om .com da jeg fik en sådan henvendelse på et tidspunkt.

For at gøre en lang og indviklet forklaring spiselig, så kan det godt tænkes du kan få domænet til næsten ingenting. Særligt hvis det er korrekt at siden ikke har været anvendt før, men der er en række faktorer der skal være gældende. Som der blev nævnt af en anden, så har det betydning om man har et varemærke eller en anden tilknytning til domænet da der vil ske en afvejning af interesser i sådanne tilfælde.

En faktor vil også være prisen for domænet, at de forlanger en så stor pris. Det kan tolkes som at der er tale om en domænehaj, hvilket gør din sag lidt nemmere og faktisk også en del billigere. Da der er nogle internationale regler for domæner der beskytter imod domænehajer. Den dårlige nyhed er så at få den behandlet ved rette organ, så vidt jeg husker mellem 8-12.000 kr. alt efter hvor i verden man vælger at føre sagen og hvor mange dommere der skal på.

Men i første omgang skal du nok gøre dig bevidst om hvad du reelt set har lyst til at betale for det, kan sagtens prøve at hjælpe dig med at forhandle med dem ved at oplyse dem om at de er berettiget til at overdrage det til dig (hvis du altså har en interesse i det der opfylder betingelserne). Men det er svært at sige hvad det kan ende med. Dog tænker jeg, at de også er bevidst om hvis de bryder reglerne og følgelig er lidt penge for dem bedre end ingenting.
Tilmeldt 13. Jul 13
Indlæg ialt: 538
Skrevet kl. 14:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har selv forsøgt at købe optaget .com domæner.

At spørge hvad de kræver giver dig ikke de bedste forudsætninger i en forhandling, men under alle omstændigheder, så skal du ikke forvente dig at kunne forhandle asking price f.eks. 75% ned.

Derfor er mit råd at du finder et brugbart domæne som ikke er fornyet f.eks. her: https://www.freshdrop.com/

Vær dog opmærksom på at visse domæner sælges til fast pris og andre sælges igennem aktion (som afholdes blandt de personer som er villige til at betale en minimum pris).

Fra København
Tilmeldt 10. Aug 18
Indlæg ialt: 24
Fra  IMPACT Extend Skrevet kl. 18:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan måske få pruttet prisen ned til halvdelen. Jeg ville få et .app i stedet og spare de penge. Hvis din forretning en dag bliver et hit, så kan du købe .com. Nu kan jeg f.eks. se at Lix Technologies har udskiftet deres lix.tech med lix.com efter funding. Det har nok været rimelig dyrt.
Det er ikke domænet, der afgører, om du lykkes med din virksomhed, men at bruge for meget tid nu med at få det, ser jeg som mangel på fokus på linje med dem, som bruger unødig tid på logo. Så se bare at komme igang med det næstbedste domæne ;)

Fra Aalborg Øst
Tilmeldt 19. Oct 17
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 00:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Overraskende respons på mit første indlæg, og selvom jeg måske ikke kan gøre så meget ved det, så mange tak for alle de konstruktive svar so far Smile

Christopher Hofman Laursen:

Du kan måske få pruttet prisen ned til halvdelen. Jeg ville få et .app i stedet og spare de penge. Hvis din forretning en dag bliver et hit, så kan du købe .com. Nu kan jeg f.eks. se at Lix Technologies har udskiftet deres lix.tech med lix.com efter funding. Det har nok været rimelig dyrt.
Det er ikke domænet, der afgører, om du lykkes med din virksomhed, men at bruge for meget tid nu med at få det, ser jeg som mangel på fokus på linje med dem, som bruger unødig tid på logo. Så se bare at komme igang med det næstbedste domæne ;)

Pudsigt sammentræf, at du lige nævner dette, for tidligere i dag lærte jeg, at Google har købt .app domænet for 165 millioner kr. Har efterfølgende læst deres blog post omkring emnet, og man kan tjekke ledigheden af domænet inde på deres get.app side. Domænet virker meget app fokuseret, forståeligt nok, men tænker om det også kan/må bruges som en mere traditionel hjemmeside?

Ellers et meget fedt tip, der både ligger godt på tungen, og passer perfekt til, at jeg vil lave en app. Domænet er ledigt, og det er utroligt billigt, så tror helt klart jeg vil være nødt til at gå denne vej Smile

Ved også godt, at man skal passe meget på med ikke at "majors in the minors", så tak for reminderen Big Smile

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kewin

I stedet for at bruge tid,penge og energi på en

håbløs strid med domæneejer, vil jeg foreslå dig

at finde et andet navn.

Jeg havde klienter, der i begyndelsen af nullerne

scorede hundreder af tusinder på fiffige domænenavne,

og det et forretningsområde, hvor den gode ide

koster ved kasse 1.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)