Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Spørgsmål til insolvenserklæring

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 5. Mar 06
Indlæg ialt: 2076
Skrevet kl. 15:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Har lige et spørgsmål til dette emne.

En af mine kunder har været indkaldt til møde i Fogedretten. Det er B2B. Han påstår, at han har sagt at han intet ejer, der kan gøres udlæg i.

Og der blev nævnt muligheden for en insolvenserklæring. Dette betyder, at han er "fredet" i 6 måneder. Men han har ikke underskrevet noget eller fået udleveret dokumenter?

Er det "bare" Fogedretten, der opretter dette? Og kan jeg checke om det er korrekt, eller blot få afvist evt. inkasso sag i retten?

Han skylder mig ca. kr. 2.000,00 som jeg har rykket for i dag. Hvor jeg fik ovenstående information.

Fra Høje Taastrup
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 81
Fra  ETOS Advokater Skrevet kl. 16:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er kun retten - og i første omgang fogedretten, der kan notere en insolvenserklæring. Insolvenserklæringen bliver som altovervejende udgangspunkt afgivet på baggrund af det, som skyldner forklarer i retten. Retten stiller, som udgangspunkt krav om dokumentation, og du kan ikke som kreditor stille krav om dokumentation. Man kan undertiden som kreditor skabe så meget usikkerhed om skyldners forklaring, at retten stiller krav om dokumentation, men det er dig som kreditor, der skal sandsynliggøre, at skyldner ikke afgiver rigtige oplysninger.

Man kan dokumentere en insolvenserklæring ved at vise en udskrift af fogedbogen fra det retsmøde hvor man har afgivet insolvenserklæring. Det er dog ikke noget skyldner normalt får, men den kan rekvireres mod betaling af 175 kr.

Det skal samtidig nævnes, at det ikke er alt der vedrører fogedretten, som skyldner er fredet for. Det er kun selve tvagnsfuldbyrdelsen. Hvis du indgiver et betalingspåkrav til fogedretten, så vil fogedretten behandle dette, men når betalingspåkravet har fået andenpåtegning, så det svarer til en dom, vil det ikke kunne gå videre til inddrivelse, men vil blive afvist.

Der er desværre ikke i Danmark særligt gode muligheder for at tjekke om en skyldner er insolvent, men man kan jo altid tjekke i tingbogen om han ejer den ejendom han bor i, men hvis skyldner er "professionel" er der nok taget højde for dette.

Med venlig hilsen

Jesper Rye Jensen, advokat

Tilmeldt 5. Mar 06
Indlæg ialt: 2076
Skrevet kl. 20:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit meget fyldestgørende svar.

Det vil sige: insolvenserklæring er anført i udskrift af retsbogen, som jeg forstår det?

Fra Høje Taastrup
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 81
Fra  ETOS Advokater Skrevet kl. 21:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det bliver gjort til fogedbogen, men jeg formoder, at det også bliver registreret i et register, så de kan se det, når der kommer nye sager ind.

det er dog så vidt jeg ved ikke et register du kan få oplysninger fra - du kan normalt ikke bare få oplyst, om en given person har afgivet insolvenserklæring.

Med venlig hilsen

Jesper Rye Jensen, advokat

Tilmeldt 5. Mar 06
Indlæg ialt: 2076
Skrevet kl. 06:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Super tak for hjælpen

Tilmeldt 5. Mar 06
Indlæg ialt: 2076
Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Vil lige tilføje:

Sommetider, når der tales rigtigt, svarer modtageren på noget der måske ikke var hensigten.

Talte i morges med et familiemedlem til min kunde. Denne spurgte om hvordan det går med samhandel. Kunne kun svare, "at det var gået i stå, af en eller anden årsag".

Modtager: "Jeg ved godt, der gør rygter om der er udstedt en insolvenserklæring, men den er tilbagetrukket".!

Det vil sige, at jeg kan arbejde på at få mit tilgode havende, hvor hovedstolen er kr. 2.000,00. Den er 24 måneder gammel, der rykket osv.

Så med renter og renters rente.

Fra Høje Taastrup
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 81
Fra  ETOS Advokater Skrevet kl. 14:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jamen, så er der jo ingen grund til at holde sig tilbage.

Vær i øvrigt opmærksom på, at du altovervejende udgangspunkt ikke har krav på renters rente medmindre det aftalt.

Med venlig hilsen

Jesper Rye Jensen, advokat

Tilmeldt 5. Mar 06
Indlæg ialt: 2076
Skrevet kl. 16:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Yes

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)