Nu bliver jeg helt i tvivl.
Har du dit eget medie, i form af at du helt selvstændigt driver en blog, hvor du på bloggens side så sælger reklameplads via én eller flere kanaler som du selv vælger?
Det er sådan jeg opfatter din fremstilling.
Hvis det er sådan, så tænker jeg at du driver selvstændig medievirksomhed, hvortil hører salg af reklameplads.
Som jeg læser Skatterådets bindende svar, så retter det sig mod en situation hvor bloggeren har "deponeret hele sin frihed" hos een partner, med een juridisk aftale.
.
.
Læs detaljerne fra det bindende svar her:
Spørger arbejder som blogger og skriver om tøj, sko, tasker og makeup mv. og sine tanker om livet. Hun udfører arbejdet hjemme i sin lejlighed og har ingen ansatte. Hun bruger i gennemsnit ca. 10-15 timer om ugen på sit arbejde som blogger.
Siden august/september 2013 har Spørger ved siden af sit arbejde som blogger studeret til journalist.
Spørger har indgået en samarbejdsaftale med X, der driver et kompetence- og annoncørnetværk, der har samlet en række dygtige bloggere i et netværk. X administrerer den tekniske platform og de kommercielle opgaver i relation til bloggerne. Samarbejdsaftalen er blevet fremsendt til SKAT.
Før Spørger indgik den nævnte samarbejdsaftale med X, havde hun en blog på Blogspot, som hun havde oprettet gratis. Hun førte en slags dagbog på nettet og bloggede for sin interessens skyld. Hun bloggede dengang væsentligt mindre og havde ingen indtægter herfra.
Gennem nogle veninder, der også bloggede, kom hun i kontakt med X og blev en del af dette fællesskab. Den samarbejdsaftale, som hun indgik med X havde karakter af en standardkontrakt, og de enkelte punkter i kontrakten var ikke genstand for forhandling.
Ved indgåelsen af samarbejdsaftalen har Spørger til X overdraget alle rettigheder til den kommercielle udnyttelse af trafikken på hendes blog, herunder muligheder for annoncering, indgåelse af affiliate-aftaler (henvisningsprovision, når en læser køber noget gennem et link fra en webshop, der er indsat i en artikel), mulighed for opnåelse af gaver, merchandise og lignende. Så længe aftalen med X er gældende, må Spørger ikke samarbejde med konkurrerende selskaber eller anvende andre platforme.
Bloggens opsætning og design skal ifølge samarbejdsaftalen holdes inden for de rammer, som X har fastsat.
X er forpligtet til i videst muligt omfang at udnytte trafikken på bloggen kommercielt. Det er udelukkende X, der står for kontakten til de firmaer og selskaber, der ønsker deres produkter omtalt på bloggen. Dette gælder både danske og udenlandske firmaer og selskaber.
Spørger modtager i henhold til samarbejdsaftalen 50 % af den samlede nettoindtjening genereret på basis af trafikken på hendes blog. Der afregnes månedligt, og Spørgers andel af indtjeningen overføres til hendes konto senest løbende måned plus 30 dage efter opgørelsen.
.
.
Man kan ikke bruge et bindende svar fra een situation til at vurdere en situation der afviger.
.
.
Se i øvrigt også mit svar fra kl. 14:29 i dag, vedrørende antallet af juridiske aftaler og parter.