Hejsa, Vi er et mindre selskab (ca. 1 mio i månedlig omsætning), som er på udkig efter en DMP eller CDP og jeg håber at der er nogle af jer kloge hoveder herinde, der har tid og lyst til at guide os i den rigtige retning. Lidt information omkring vores forretning og mål med en platform: - Vi er at anse som affiliates, der dog har egne brands. Altså, vi indsamler kunder på egne platforme/kampagner og leverer dem til annoncører - Vi modtager fra disse kunder en del data, som bruges til at matche dem med annoncørerne - Vi har typisk et kort eller mellemlangt forhold til kunden (en god kunde bruger måske vores løsning 3-4 gange på et år - nogle kunder bruger os en enkelt gang og kommer aldrig igen). Man kan godt sætte os i samme båd som comparison sites, som f.eks. "få 3 tilbud" løsninger mv., men vi har den fordel, at vi såfremt vi ikke finder den rigtige løsning til kunden, har en række andre muligheder i baghånden, som vi markedsfører til kunden, også på affiliate basis, udover vores faste annoncører. I forbindelse med afdækkelse af kundens behov inden videresendelse til bedst egnede annoncør, indsamler vi en del data om kunden og vi ønsker at bruge denne bedre. Både i forbindelse med mere direkte CRM (e-mail marketing, SMS etc.), men også til brug på f.eks. Facebook til bedre skabelse og targetting af segmenter. Vi har indset, at vi nok har brug for en DMP / CDP løsning til at håndtere vores behov. Vi vil gerne kunne: - Evt. kunne berige dataen med tredjeparts data for bedre at kunne forstå kunderne og targette dem bedre i online markedsføringsøjemed - Opsætte automatisk segmenteret kommunikationsflows, baseret på denne data - Delvist automatisere visse online markedsføringsindsatser og, hvis dette kan gøres for en overskuelig omkostning, kunne placere og styre kampagner direkte fra systemet. Jeg ville blive glad for al feedback og erfaring, som nogle medlemmer af forummet måske ligger inde med. Har i erfaring med et super godt system, som ikke koster flere hundrede tusinde om året at holde kørene og som kunne afdække vores behov? Med venlig hilsen Mike |
Hjælpe til valg af DMP / CDP
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)