Hej, indenfor freelance programmering, hvilke kundeklausuler er "normale" (fx mellem mig som freelancer, og agent-virksomheden som finder opgaver)? Nedenfor er et uddrag fra "kundeklausulen" fra en agent. Jeg synes bare det indskrænker rimelig meget mine muligheder for at finde andet arbejde bagefter, men jeg er ikke sikker på hvad man normalt binder sig til. <- ...i tilfælde af at agenten har oplyst konsulenten om kundens navn og projekt eller etableret et interview mellem konsulenten og kunden, uden at dette har resulteret i en opgave til konsulenten, må konsulenten ikke selv prøve at sælge sig til den pågældende kundes afdeling/projekt de efterfølgende 6 måneder. Såfremt agentens kunde er et konsulenthus eller anden leverandør af konsulentydelser, må konsulenten ikke udføre opgaver for denne de efterfølgende 6 måneder medmindre konsulenten i forvejen var registreret hos denne. -> |
Når agenten har skaffet dig et arbejde, er det klart at han vil sikre sig at du ikke går bag om ryggen på ham i den første tid after arbejdets udførelse.
Det er meget forskelligt hvad lignende firmaer indsætter af klausuler i kontrakt med en freelancer.
Det er ikke spor usædvanligt at klausuler som dem du anfører, optræder i tilsvarende kontrakter.
Du kan jo håbe på at en kunde som er skaffet af agenten vender tilbage efter udløbet af bindingsperioderne.
Mvh Jørgen