Når det kommer til valg af hjemmesideleverandør, er markedet stort og temmelig uoverskueligt for den uvidende kunde. Derfor har jeg valgt at komme med et par tips og tricks, der måske kan sætte lidt lys på sagen.
[Reklame klippet ud af moderator, så tråden kan fortsætte]
Valget af Hjemmesideleverandør
Når en kunde skal ud og kigge efter en hjemmesideleverandør, så er markedet uoverskueligt for den intetvidende. Det samme er gældende når jeg skal ud og købe en ny bil eller en liter mælk (det med mælken plejer min kone at tage sig af). Der er store og små virksomheder der tilbyder guld og grønne skove og masser af salg og trafik på ens hjemmeside. Men sagen er den, at en hjemmeside aldrig bliver bedre end det indhold og den kvalitet man selv bidrager med.
Der er hjemmesideleverandører (jeg ikke vil nævne her), der binder kunderne i op til 5 år, det må de faktisk godt når det er erhvervskunder, med månedlige betalinger for det de kalder opdateringer og fri support. Der er hjemmesideleverandører der laver deres hjemmesider så billigt at de slet ikke gør et ordentligt stykke arbejde, hvilket bare resulterer i at hjemmesiden aldrig bliver en succes. Og så er pengene jo bare spildt, også selvom det måske kun var enkelte tusinde kroner.
Nu vil jeg prøve at skille fårene fra bukkene. For at gøre det visuelt for Jer læsere vil jeg prøve at “Navngive” disse forskellige virksomheder, uden at udgive nogen og sætte dem i dårligt lys.
Den alt for billige webdesigner
Denne type tilbyder hjemmesider for alt imellem 1.000,- til 3.000,-
Lad os prøve at bryde det ned:
Konsulenttid og rådgivning, samt salgstale til kunden.
Opstart, bestilling af domænenavn.
Installation af grundmodulerne.
Design af hjemmesiden.
Indsætning af tekster og indhold.
Alt dette tager typisk mellem 10 – 15 timer for en simpel hjemmeside, hertil er der slet ikke taget højde for optimering af indholdet til søgemaskineoptimering, tilmelding til Google Analytics samt rådgivning til kunden af brugen af de korrekte søgeord og søgesætninger.
Det kan til den timepris slet ikke være en professionel, jeg ser tit hjemmesider af den type, de er banket på benene ved hjælp af kedelige standard skabeloner. Der er slet ikke taget tid til at kræse for kundens ønsker og designet. Hjemmesiden bliver kedelig og for slet ikke at tale om at den ALDRIG vil ramme en 1. plads på Google med mindre der bliver betalt en del annonce kroner. Indholdet er ikke tilpasset til deres produkter eller services.
Penge ud af vinduet efter min mening.
Den oversolgte hjemmeside
Denne type tilbyder hjemmesider for alt imellem 30.000,- til 50.000,-
En lille malemester får tilbudt en hjemmeside, han “kun” skal betale 300,- for om måneden. Tilgengæld skal hjemmesideleverandøren nok stå for alle opdateringer af systemet, samtidigt giver de fri support til ændringer osv. Dette ville måske også give mening, hvis malermesteren skulle laves rettelser på sin nye hjemmeside 2 til 3 gange om måneden, eller oftere.
Kunden skal typisk ikke betale for selve hjemmesiden, men skal som sagt betale hver eneste måned i flere år 300 til 500,-, hvilket giver et temmelig højt beløb i sidste ende. Malermesteren får måske en ny elev eller en ny medarbejder en gang om året. Eller også skal han måske lige have ændret hans adresse eller telefonnummer en gang hver 5. år. Dette giver han så ca. 5.000,- for i timen, eftersom han betaler et månedligt beløb for fri support som han slet ikke han brug for.
Disse typer virksomheder der tilbyder disse hjemmesider, ved jo godt at malermesteren slet ikke har brug for så meget support, så de tør godt tilbyde ham fri support til en lang bindingstid med en høj abonnementsgebyr.
Til gengæld giver de en gratis hjemmeside, som malermesteren ikke kan flytte til et andet system, hvis han ønsker en anden leverandør, så er det helt forfra igen.
Den timebetalte hjemmesideleverandør
Denne type tilbyder hjemmesider for alt imellem 5.000,- til mange penge
Her er tale om en hjemmesideleverandør der tager en timepris for det der bliver lavet. Tit ser man at der er en startpris for en hjemmeside og grunden er at hjemmesideleverandøren ved at der er visse ting der skal være på plads for en ny hjemmeside. Webdesigneren har tænkt igennem at der skal laves et design der passer til kundens branding.
Man får ikke meget hjemmeside for 5.000,-, men der kan godt være tale om en simpel “visitkort hjemmeside” som man kalder det. En enkelt side med kontaktinformationer, lige lidt tekst og et par billeder. Disse visitkort hjemmesider får aldrig særlig godt placering i Googles søgeresultater, men de kan være ok til at synlige gøre sig på internettet.
Typisk har disse hjemmesideleverandører og andre tråde de kan trække i, de sørger for at hjemmesiderne bliver lavet ordentligt fra bunden og lever op til tidens standarder.
Man betaler for hver eneste gang der skal laves ændringer på hjemmesiden, men hvis man prøver at regne lidt på det. Så tager vi udgangspunkt i en hjemmeside til 10.000, så er siden designet og indhold, samt tekster er sat ind. Skal kunden så i løbet af 1 år have lavet 6 små ændringer af 30 min. hver, så bliver det med en gennemsnitlig timepris for en hjemmesidedesigner på 600,- i timen, 1.800,-, så det første år 11.800,-, og de kommende år 1.800,- om året (plus evt. hosting på omkring 200 til 300,-), så lad os runde op og sige 2.000,-.
Regner vi det ud over 5 år som “den oversolgte hjemmeside“, så bliver det 20.000,- for hjemmesiden + ændringerne.
Det bliver aldrig bedre end det man selv ligger i det
Når det kommer til hjemmesider og generelt digital markedsføring, så er der en regl: Det bliver aldrig bedre end det man selv ligger i det. Men mindre man som erhvervsdrivende, har så mange penge, at man bare kaster reklamepenge efter kunderne. Alle kan komme til tops på Google, hvis de vil betale for det.
En god sammensat hjemmeside, men det rigtige indhold, vil altid klarer sig bedre i det lange løb. Google vægter indhold og kvaliteten på indholdet meget højt i deres søgeresultater. De er så dygtige i dag, at de kan måle om de besøgende synes om indholdet og om de bliver længe for at læse ens indhold.
Så sørg for at indholdet er sammensat korrekt, samt det har en vis kvalitet. Gør Jer umage med at finde de korrekte ord og sætninger og sammen med webdesigneren får sat hjemmesiden korrekt op, så den også lever op til de regler og standarder der er i dag.
Til daglig ser jeg alt for mange hjemmesider, der slet ikke er lavet som et godt håndværk. Der er for mange tekniske fejl og mangler på hjemmesiden, hvilket bare resulterer i at hjemmesiden vil blive dømt længere ned i søgeresultaterne end de hjemmesider der er laver korrekt fra bunden.
Er I i tvivl om Jeres hjemmesideleverandør?
Har I allerede en hjemmeside, eller ønsker I Jer en ny hjemmeside, så skal I ikke tøve med at kontakte mig. Også selvom I måske ikke vælger FRIcomputer som Jeres hjemmesideleverandør. Så vil jeg gerne give et par råd, tips og tricks med på vejen. Evt. lave en validering af den hjemmesideleverandør I vælger.
Link til original artikel: https://fricomputer.dk/valg-af-hjemmesideleverandoer/