Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

virksomhedsform til yogaundervisning - og honorararbejde

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Jun 18
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 16:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvilken virksomhedsform giver bedst mening ved opstart af et firma, der udbyder yogaundervisning?

Yogaundervisning er heldigvis momsfritaget.

Forventet månedlig omsætning det første års tid: 20.000 kr

Udgifter: leje af lokale, løn/honorar til undervisere, efteruddannelse af undervisere, div til admin og markedsføring.

Indtægter: Deltagerbetaling

Jeg underviser evt også selv og skal have mulighed for at kunne udtage betaling herfor samt med tiden oparbejde et vist overskud i firmaet.

Jeg anvender allerede VSO i forbindelse med udlejningsejendom, men har ikke oprettet noget firma i den forbindelse. Og jeg modtager sporadiske honorarer (små beløb) for diverse 'timelønnede' opgaver (yogaundervisning, hjemmesidedesign, korrekturlæsning), som jeg hidtil har medtaget i min VSO. Måske skal jeg hellere putte disse honoraraktiviteter ind i mit nye yogafirma? Eller lave flere firmaer? Ændrer det sig, hvis jeg pludselig går hen og får større honoraropgaver på måske 100.000 kr/årligt?

Jeg ved, det er en masse spørgsmål, men måske er der et klogt, tålmodigt menneske, der kan svare på bare noget af det?

På forhånd tak!
Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Tror ikke helt jeg forstår hvordan du anvender VSO i forbindelse med udlejningen uden at have en personlig virksomhed - VSO er vel en skatteform som anvendes hvis man har CVR og personlig virksomehed og kan se skattefordel i det?

Når du anvender VSO (og jeg tror du har CVR) så er det samme CVR med VSO med mindre du vil stifte et selskab som koster dig lidt mere, og som mest giver mening hvis du mener at have risiko i forhold til ansatte

Den med at anvende VSO uden virksomhed er jeg ikke med på

Her forskel personlig virksomhed og selskaber http://johnhannover.blogspot.dk/2013/04/personlig-virksomhed-is-eller-starte-i.html 

Du kan godt have massage som er momsfrit - men også som er momspligtigt afhængig af form og uddannelse som jeg husker det - og i så fald er det lønsumspligtigt ved forventet oms 80.000 kr

Jeg tror - som med så meget - at en time eller en halv - med en god revisor kan spare langt mere end det koster

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 15. Feb 18
Indlæg ialt: 373
Fra  Lillebælt Revision Statsaut. Revisionsanpartsselskab Skrevet kl. 17:34
Hvor mange stjerner giver du? :

John, du kan sagtens have en privat udlejningsvirksomhed uden at have et CVR-nr. 

Det kan fx være, hvis der ejes ejendomme, som udlejes til beboelse og hvor der er lån i ejendommene. For at få fradrag for renteudgifterne i virksomhedsindkomsten, er man nødt til at anvende VSO. 

Selvom der derfor drives virksomhed, er der ikke krav om et CVR-nr., da der ikke er pligter i form af moms, A-skat eller lignende.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 17:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Ole Lynge Andersen:

John, du kan sagtens have en privat udlejningsvirksomhed uden at have et CVR-nr. 

Det kan fx være, hvis der ejes ejendomme, som udlejes til beboelse og hvor der er lån i ejendommene. For at få fradrag for renteudgifterne i virksomhedsindkomsten, er man nødt til at anvende VSO. 

Selvom der derfor drives virksomhed, er der ikke krav om et CVR-nr., da der ikke er pligter i form af moms, A-skat eller lignende.

således klogere - troede VSO altid var del af CVR men tak

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 28. Jun 18
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 10:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, jeg har ikke noget cvr-nummer (og det var faktisk en revisor, der rådgav mig, da jeg satte det skatteregnskab op). Det er samme model som ved forældrekøb, hvor man heller ikke opretter et firma men kan anvende VSO.

Men jeg ærgrer mig over, at jeg overhovedet nævnte det, for det tog fuldstændig fokus fra mit spørgsmål vedr oprettelse af firma til yogaundervisning. Nogle bud på det?

Fra Årslev
Tilmeldt 17. Jun 07
Indlæg ialt: 254
Fra  KH Finans Danmark ApS Skrevet kl. 11:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Umiddelbart tænker jeg at en enkeltmandsvirksomhed er passende til formålet. Der vil formentlig ikke være nogle større risici forbundet med drift af yogaundervisning. Da du allerede benytter VSO vil du også kunne spare op af overskudet fra din enkeltmandsvirksomhed. 

Dine honorarindtægter kunne du sagtens ligge ind under din virksomhed - specielt hvis de bliver flere. Der er dog et par af de ting du nævner (hjemmesidedesign og korrekturlæsning), som vil være momspligtig. Det skal du lige have in mende. 

God vind.

Mvh. Kasper

Tilmeldt 28. Jun 18
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 02:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak, Kasper, det lyder godt og enkelt.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)