Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Enkeltmandsvirksomhed og udenlandsophold

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 15. May 18
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 22:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

Jeg har drevet en lille enkeltmandsvirksomhed igennem et par år efterhånden og har i den forbindelse sparet op i min VSO til lidt dårligere tider. Nu står jeg imidlertid for at flytte til udlandet (USA) til næste år, hvor jeg formentlig skal arbejde 1-2 år, inden jeg flytter tilbage til Danmark. I forbindelse med mit arbejde i udlandet vil jeg beholde min lejlighed her (det betyder sikkert fuld skattepligtig i Danmark), men jeg vil falde ind under ligningslovens § 33a, da jeg ikke vil opholde mig i Danmark (det betyder formentlig at jeg ikke skal betale dansk skat at min løn i USA - formentlig heller ikke dansk skat hvis jeg laver freelance arbejde for danske kunder fra en enkeltmandsvirksomhed (sole proprietorship) i USA). Mit spørgsmål er om jeg kan beholde min enkeltmandsvirksomhed i Danmark i de par år jeg opholder mig i udlandet, eller om jeg er nødt til at lukke den - og og hvad værre er være nødsaget til at lukke min VSO, så opsparede midler kommer til udbetaling med det samme? Jeg vil være rigtig ked at af at blive tvunget til at udbetale alle midler i min VSO, blot fordi jeg flytter til udlandet et par år. Ideelt set vil jeg gerne kunne komme hjem og fortsætte min enkeltmandsvirksomhed - eller begynde et nyt (hvis jeg er tvunget til at lukke det eksisterende), men i det mindste stadig have midlerne i min VSO til eventuelle regnfulde år uden at disse i mellemtiden er blevet "tvangsudbetalt".

Jeg håber, at der er nogen herinde, der kan hjælpe mig - måske endda haft erfaring med noget lignende selv. Jeg har forsøgt at lede nettet igennem for svar, men det har ikke været helt nemt.
Fra København
Tilmeldt 2. Jul 07
Indlæg ialt: 39
Fra  DeLeschers Skincare Skrevet kl. 00:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Desværre er det sådan at VSO skal beskattes hvis man ophører med at være skattepligtig i Danmark. Læs evt. exitbeskatningsreglerne hos Skat.dk.

DeLeschers Skincare Ansigtsbehandling København

Tilmeldt 18. Apr 07
Indlæg ialt: 1508
Fra  GrN.dk Skrevet kl. 01:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan være delvist skattepligtig til Danmark, og muligvis beholde din VSO. Men kontakt SKAT direkte og hør om mulighederne.

VH. GrN.dk

IT ++ GrN.dk - Flutter Mobil-Apps, Linux Servere, Webservere Litespeed, Wordpress, Drupal, Laravel, Systemintegrationer, Datakonvertering, Datahentning, Prototypeudvikling, Bash, R-Script, Python.

Fra København
Tilmeldt 15. May 18
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 08:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er godt nok lidt håbløst hvis hele skidtet kommer til beskatning blot fordi man flytter ud af landet et par år. Der må næsten være andre som mig, der så føler sig godt bundet til DK, da de formentlig ikke ønsker at blive beskattet på én gang af alt de har sparet op.

Men måske kan det alligevel gå, da jeg beholder min lejlighed her, mens jeg er væk og vel derfor fortsat har fuld skattepligt i DK, så man måske kan argumentere for at min skattepligt i DK ikke er ophørt og min VSO dermed heller ikke bør ophøre.

Jeg prøver at se om jeg kan få et svar ud af Skat. Selvom det af og til virker som om de knap selv har styr på reglerne.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra København
Tilmeldt 2. Jul 07
Indlæg ialt: 39
Fra  DeLeschers Skincare Skrevet kl. 16:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er skrevet et godt indlæg af Marie Rose omkring den nye (2015) exitbeskatning og henstandsordning her:

http://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/Afh_2015/afh33-2015.pdf

DeLeschers Skincare Ansigtsbehandling København

Fra København
Tilmeldt 15. May 18
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for gode input. :) Jeg prøver lige at skrive til Skat og se hvad de siger. Jeg skal nok vende tilbage med svar her på tråden. Jeg tror i øvrigt også at jeg kom til at læse ligningslovens § 33a forkert. Det ser ud som om den kun finder anvendelse hvis jeg er ansat, så hvis jeg begynder enkeltmandsvirksomhed i USA, og beholder min andelsbolig i Danmark, til jeg flytter hjem, så skal jeg vist stadig betale danske skat (eller i hvert fald og til dansk skal med credit for skat betalt i USA). Samtidig risikerer jeg måske at min VSO udbetales. Av. Så taber jeg både på gynger og karruseller. Så kan jeg måske oprette et ApS som udsender mig til USA, så driften fortsætter i Danmark og jeg måske som ansat kan falde under ligningslovens § 33a, men så synes jeg godt nok at det begynder at blive langhåret, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)