Hej alle,
Jeg er lige så stille ved at være klar til sådan "officielt" at annoncere mit firma/webshop til verden, og nu vil jeg så blot høre jer erfarne folk hvad i synes om siden:
http://www.toysnloot.dk/
Indtil videre er alt 100% lavet af mig selv, og jeg har kørt learning by doing princippet fuldt ud, med stort set nul viden om webshops, wordpress, woocommerce, SEO osv da jeg startede, så der er garanteret MASSER af forbedringsmuligheder.
Produktkataloget er et kæmpe work in progress. Jeg har tonsvis af ting, især brugte, der stadig mangler at få taget gode billeder og blive lagt på hjemmesiden, og jeg har tusinder af mulige produkter hos mine leverandører, men det er stille og roligt på vej.
Selve funktionaliteten med at bestille, betale osv er testet af mig selv og min familie, og flowet kører så vidt jeg kan se helt korrekt og som forventet. Jeg er med på at bankoverførsel og PayPal ikke er den langsigtede løsning, og en reel betalingsløsning er noget der kommer så snart min erhvervskonto i banken er 100% på benene (det har krævet et bankskifte, så der er en større proces i gang).
Er der noget helt åbenlyst jeg ikke har tænkt over, eller ligner det en shop man kan finde rundt i?
Jeg er selv lidt delt omkring hvorvidt jeg skal:
Have Om Os eller Nyheder som forside.
Tilføje et mere detaljeret afsnit om mig som privatperson under Om Os
PS: Hvis nogle har lyst til at se hvad jeg har på lager, så har jeg en stand på Randers Sci-Fi Con her på lørdag den 14/4 ;)