Hej Amino, Håber på et par råd i forbindelse med en virksomhedslukning. Jeg stiftede for ca. 4 år siden et firma med nogle venner med et par formål som hurtigt ikke var realiserbare. Vi har derfor ikke rigtig brugt firmaet og slet ikke de sidste 2 år. Jeg afmeldte mig derfor både moms og alt andet pjat i forbindelse at jeg gerne ville lukke det. Jeg har også næsten lige fået min betalingserklæring af skat, så alt var næsten som det skulle være. Krøllen på halen er at jeg ikke har haft noget nem-id i noget tid, og jeg havde ærlig talt ikke lyst til at betale 600kr for at få et nyt for derefter at lukke det som det første. Jeg håbede jeg kunne gøre det uden. Der er imidlertidig sket det at tiden går og jeg har derfor fuldstændig glemt at aflevere årsregnskab. Derfor er jeg blevet indkaldt til skifteretten (sammen med de andre som står listet som bestyrelse). Jeg har derfor et par spørgsmål jeg håber i kan svare på. Der har ingen aktivitet været i virksomheden i regnskabsperioden hvor jeg ikke har indleveret. De skriver jeg skal medbringe det årsregnskab jeg ikke har lavet, men det virker ærlig talt lidt mærkeligt at skrive 0 over det hele (Der er ingen penge tilbage i virksomheden og nærmest intet varelager). Skal jeg virkelig medbringe et papir hvor der står 0 på? Jeg har læst at man kan få personlige bøder, og alle i bestyrelsen kan få det. Skal jeg forvente at alle i bestyrelsen får en bøde på 3.000? Kan jeg på nogen måde undgå at skulle i skifteretten? Det virker som virkelig mange ressourcer at bruge på en virksomhed som bare skal lukkes. Håber i kan hjælpe med gode råd :) |
Du skal blot møde op og svare ærligt på regnskabsspørgsmål og nok aflevere dokumentation for hvordan kapitalen forsvandt. - der har jo været en oprindelig kapital som skal redegøres for
Så vil der ikke blive opkrævet noget for det manglende regnskab eller andet - og forudsat at der ikke har været snyd, så vil selskabet blive tvangslukket og du vil så bare - som så mange andre- have givet det offentlige omkostninger til skifteret og evt kurator men skal ikke selv betale.
At reglen om at man får bod for ikke at aflevere regnskab, er udformet så boden forsvinder hvis man SLET ikke afleverer, er tosset, men sådan er det (det er noget der kigges på i EOS)
Eneste bagdel for dig er at du vil kunne fremsøges ved fremtidig stiftelse, så en med et tvangslukket selskab bag dig - det havde du undgået ved at få kørt lukning ved erklæring færdigt
vh John Hannover