Vi er begyndt at annoncere med google Adwords for virksomheden, og siden vi har gjort det, er hjemmesiden faldet i ranking på google på de organiske søgninger, selvom jeg har udført SEO på hjemmesiden? Har i oplevet noget lignende?
Hej Maja
Vi ved fra UK at AdWords kan have indirekte indflydelse på dine rankings, men sammenhængen er muligvis ikke åbenlys eller eksplicit, som er det jeg læser Kim og Kristian siger: Der er ikke en direkte sammenhæng.
Vores erfaring er, at sider som er indekserede, men ikke ranker, kan få et løft af en kort PPC-kampagne.
Vores teori går på at Google ikke har haft nok data omkring konvertering og de besøgendes adfærd på siden, til at placere den korrekt i søgeresultaterne. Med PPC kan du skubbe ekstra trafik i den retning og give Google den data (vi sporer alt i analytics, så Google kan jo se hvad besøgende gør).
Sammenhængen ses endnu mere tydeligt på produktsider, når vi f.eks. har udsolgtsituationer; siden falder i rank, men plejer at vende tilbage til sin normale plads kort tid efter produktet igen er på lager. Årsagen må være åbenlys: Hvorfor skulle Google henvise til en side der konverterer dårligt? De er ligeglade med årsagen (som her var udsolgte produkter).
Op-og-ned turene er forbedret væsentligt efter vi begyndte at tillade forudbestillinger, nu ligger vi meget mere stabilt.
Vores oplevelse er omvendt af hvad du beskriver, men det kan skyldes at dine reklamer måske ikke er målrettet korrekt, således at de besøgende du får denne vej f.eks. bouncer hurtigere/oftere, fordi de ikke fandt hvad de ledte efter. Hvilket vil afspejles i din analytics data.
Udover at arbejde med målretning af dine reklamer kan du overveje at opsætte landing pages, som bedre matcher brugerens intention på forskellige søgetermer, således at de ikke bouncer.
Ovenstående betyder ikke at alt det andet er uden betydning, blot at vi har set tydelige sammenhænge.
Det hjælper at huske på, at selvom Google ikke er et menneske, så reflekterer søgeresultaterne menneskelig adfærd, som Google har masser af data på :)