Hvilek banker er velvilligt indstillet på at låne penge til restaurationsvirksomheder, og er der andre steder man bedre kan rejse kapital til sådan et projekt? Jeg har nemlig bare verdens aller bedste ide til et koncept, som virkelig vil slå benene væk under folk, og jeg undrer mig pokkers meget over, at der ikke er andre der har set det. Jeg ved bare at guldet er gemt der, og så har jeg samtidig en stor interesse inden for det område jeg har valgt. men hvor søger ma bedst kapital til sådan en restaurationsvirksomhed? |
Jeg har arbejdet med finansiering til virksomheder de sidste 9 år i et par forskellige banker. Holdningen er klar - restauranter, cafeer, bagere er stort set bandlyst i de banker jeg har været ansat i.
Med mindre den pågældende har en supergod historik (kan fremvise officielle regnskaber som viser tilfredsstillende drift) er det efter min mening stort set umuligt at opnå finansiering af et restaurationsprojekt på det traditionelle bankmarked - der er en enkelt undtagelse - hvis din privatøkonomi er så stærk at banken stort set ikke løber risiko, så kan det nok lade sig gøre at finansiere.
Hvis du er fast besluttet på dit projekt, tror jeg du skal på det alternative lånemarked, enten pantebreve (der skal du kunne give pant i et eller andet) eller også skal du have en stærk medinvestor på banen.
VH Filialdirektøren