Jeg sidder faktisk i øjeblikket og kigger på det såkaldte "tilgifts-begreb". Dvs. den situation hvor en virksomhed giver en gave til folk der køber xxx produkter af virksomheden. Øvelsen går selvfølgelig på om det er reklame eller repræsentation, og lander nok ud i at der indhentes et bindende svar fra Skat.
Der er derimod taget stilling til den situation du nævner: En ejendomsmægler som udleverede vin til kunder, herunder kunder hvor handlen var afsluttet, samt til bankospil m.v.
Selvom der var reklamelogo på flaskerne kunne udgifterne kun fratrækkes som repræsentation med begrænset fradragsret, fordi de ikke blev uddelt til en ubestemt kreds af kunder, hvorimod flaskerne ved bankospillet blev uddelt til en ubestemt kreds af kunder/potentielle kunder (reklame med fuld fradragsret).
Men her taler vi om en afgørelse som er 16 år gammel. Hvis konklusionen bliver at gaver der ydes ved tilgift er at betragte som reklameudgifter med fuldt fradrag kan man ikke afvise at det samme vil gøre sig gældende for champagnen. Hovedsynspunktet skulle være at gaven blot er lagt oveni prisen for varen/ydelsen, og at man går ud blandt en ubestemt kreds og siger at I får en flaske champagne hvis......
Vedr. modtagersiden afhænger det lidt af hvad beløbsramme vi befinder os i (men det kan man også spørge om), og derefter om vedkommende modtager - dvs. den der sælger/afholder udgiften, er et selskab eller en person. I teorien kan man gå ud fra at gaver under den nævnte grænse på 100 kr. (som er oldnordisk) ikke giver anledning til problemer men i praksis kan jeg dårligt forestille mig at en flaske af en værdi på 2-500 kr. vil give anledning til problemer på modtagersiden.
Men praksis er som sagt meget sparsom - endnu på et meget interessant område som helt sikkert kommer til at fylde meget når vi taler salg og markedsføring.