Hej alle :) Min mand og jeg mangler et virkelig godt navn til vores forhåbentlig nye virksomhed. Sagen er den, at vi overvejer at overtage min mands forældres gård og lave det om til fest lokaler. Udover det vil vi, måske ikke lige fra starten, lave forskellige aktiviteter på grunden, fx fodboldgolf og paintball. Vi vil gerne henvende os til folk der selvfølgelig skal holde fester, men også polterabends, og konfirmationer hvor der kan komme aktiviteter ind. Med tilhørende værksted kan vi sørge for invitationer, bordpynt, rumpynt, blomsterdekorationer osv. til festerne, og vi har også planer om at stå for maden så folk selv kan vælge om vi skal ordne det hele eller de selv vil stå for det, med forsamlingshus lignende forhold. Der vil også blive mulighed for overnatning. Sagen er den at vi pt kun er i planlægningsfasen og jeg vil gerne have så meget klar på forhånd så banken ikke kan sige nej til os, når vi skal ned at spørge om penge. Derfor vil jeg gerne begynde på en hjemmeside, men mangler et godt navn til vores firma så jeg kan købe domænet til siden og komme i gang.. Vi hedder Søndergaard og gården ligger i Christianshøj, men vil gerne at navnet ikke har æ, ø eller å i sig. Har i nogen idéer? På forhånd tak :) |
Hej Kristina.
Hvis det var mig ville jeg tage et par skridt tilbage. Nu ved jeg ikke hvor mange penge i skal låne til at starte, men jeg tænker banken vil spørge til en businessplan. Hvis jeg læser mellem linierne lyder det ikke til i har den 100% på plads. Se et eksempel på en forretningsplan her: https://www.startupsvar.dk/Download-files/Sports-Cafe-forretningsplan.pdf.
I stedet for at bruge krudt på at få domænenavn, bygge en hjemmeside etc synes jeg i skal bruge krudt på at gennemarbejde forretningsplanen, og tage den andet efterfølgende. Navnet kommer garanteret til at opstå helt naturligt når i er igennem processen med at udarbejde en businessplan.
Med venlig hilsen
Mads