En kunde købte en vare i december 2017. 31.12.17 afstemte jeg lageret og regulerede det i Dinero. 04.01.18 melder kunden, at varen er defekt - og han skal have det fulde beløb tilbage. Varens værdi er lig 0, da den ikke kan repareres og ikke vil blive erstattet af leverandøren. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg får det registreret korrekt i Dinero - og om de her posteringer skal registreres i regnskabsåret 2017 eller 2018. Umiddelbart ville jeg - debitere konto 1000 med salgsprisen på varen - kreditere banken med tilsvarende beløb -- for at få registreret handlen annulleret. Men hvad jeg skal gøre for at få bogført, at varen der kommer tilbage - har en værdi af 0,- - så det bliver korrekt registreret? Og tæller det med som udgift i resultatopgørelsen, eller er det bare en udgift, der ikke kan trækkes fra på nogen måde? Mvh Kenneth |
Varemæssigt har du taget varen ud så den del er vel på plads
Så skal kunden jo bare have en kreditnota - teknisk vil det så debitere salg og kreditere bank når du betaler kunden pengene
Skal kunden have ny vare og ikke kreditnota - så sender du vel bare en ny vare uden at røre salg og bank og dermed går dit lager jo ned ved lagerreguleringen næste gang - eller du bogfører en vare fra varelager til varekøbs udgift - og bilaget er f.eks kundens klage eller andet
vh John H