Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Programmeringssprog/rettigheder m.m.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 9. Dec 17
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 18:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Vi er et par stykker der er i gang med at lave en webportal – men ingen af os har teknisk baggrund, så vi er nødsaget til (indledningsvist) at købe denne ydelse. Vi forventer, at entrere med et mindre it-firma, som skal stå for programmeringen. I denne forbindelse har jeg et par spørgsmål som gerne vil have lidt uvildig feed-back på, forinden vi møder programøerne:

  1. hvor vigtigt er det at vælge det "rigtige" programmeringssprog?  – kan "sprogene", uden de store problemer kombineres og evt. tilpasse efterfølgende?
  2. kodning, design, logo mm (hvordan sikre vi os, at vi har rettighederne til disse efterfølgende) – eller er det blot almindelig standard at disse tilfalder kunden (os)
  3. Gode forslag til (links, uddannelsessteder m.m.) hvor vi kan finde en dansk eller udenlandsk programmør 

På  forhånd tak.

Kim

Tilmeldt 2. Jan 18
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 01:31
Hvor mange stjerner giver du? :

1.

Det er ikke super vigtigt hvad i vælger med hensyn til at bygge videre på det. Uanset hvilket sprog der vælges kan der bygges videre på det af andre.

Det som i måske skal tænke på er hvor NEMT det vil være at finde en programmør i det valgte sprog.

PHP er klart det sprog hvor det er nemmest at finde en programmør.

Så med mindre opgavens funktioner kraftigt hælder imod andre sprog ville jeg vælge PHP

2.

Som udgangspunkt er det programmør der ejer koden. I skal derfor lave en kontrakt hvor der står at alt kode skrevet, ejes af jer.

3.

Bedste sted at finde en programmør er nok her på amino.

Inden i gør noget vil jeg dog gerne komme med en meget kraftig advarsel.

Uden en teknisk person på holdet, så er i på vej ud i en meget grim og dyr hovedpine.

Vælger i at benytte et firma, vil i komme til at betale 5 gange mere end i behøver.

Vælger i en freelancer kommer i nemt til at sende penge til en klaphat, og dette bliver i længden også 5 gange så dyrt.

Pas nu på.

Mit råd er i til at starte med for lavet en absolut minimums version ad webpotalen uden alle de funktioner i drømmer om, og at levering af denne bliver del op i etaper med del mål.

På den måde har i en smule kontrol over økonomien og kan skrite leverandør efter første mål hvis i ikke er tilfredse. Og ved ikke at have for mange funktioner ender i ikke i den berømte spiral af ekstra funktioner hvor man aldrig kommer online, men i stedet lader alle sine penge flyve væk på bling bling.

I er velkommen til at kontakte mig. Jeg er ledig for freelance arbejde, og åben for tanken om partnerskab hvis det er på bordet.

softwaresolutions@mailbox.org

Fra Randers C
Tilmeldt 2. Apr 11
Indlæg ialt: 435
Fra  Sebastian Stoll Skrevet kl. 02:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, Kim!

Rigtig godt spørgsmål. Jeg er en freelance programmør, og jeg kender alt til de problemer, spørgsmål o.l. der opstår, når man skal have en programmør til at lave noget arbejde for en. Jeg er ærlig, og taler lige ud af posen, så her er mine svar på dine spørgsmål.

1. spørgsmål

Jeg vil ikke mene der er et "rigtigt" programmeringssprog, da det afhænger af hvilken type webportal, I skal have lavet, men jeg forstår spørgsmålet. Det vigtigste, i jeres tilfælde, er derimod, at I får udviklet det i et sprog, hvor der findes mange udviklere, der kan overtage arbejdet, såfremt dette bliver nødvendigt.

Når I skal have udviklet en webportal, vil jeg anbefale at I får udviklet platformen i programmeringssproget PHP. Der er mange udviklere, der kan kode i PHP, og det er et super godt programmeringssprog med mange muligheder.

For at I får en webportal der performer i topklasse, og har høj sikkerhed, vil jeg anbefale jer at I foretrækker (ikke som krav) et "framework" som f.eks. Laravel. Dette bliver billigere for jer, da et framework er en god og solid bund at bygge en webapplikation på, der gør at I ikke kan betale en masse timer for sikkerhedsoptimering, strukturering af applikationen osv.

2. spørgsmål

Det er IKKE standard at rettighederne tilfalder jer. Dette skal I sikre jer gennem samarbejdsaftalen. Bemærk at der er forskel på "brugsret"/"rettigheder" og "ejendomsret".

3. spørgsmål

Ang. en udenlandsk programmør vil jeg stærkt fraråde jer dette, når I ikke har en teknisk kompetent partner i projektet. Det kræver forståelse for faget at sørge for at holde en udenlandsk/remote programmør i ørerne, og selvom de tager under halvdelen af timeprisen for en dansk programmør, så vil jeg (næsten) garantere jer at I kommer til at betale langt mere, da I taber på ineffektivitet, misforståelser og technical debt (ringe kode, der er dyr at vedligeholde).

Udover dette koster en alm. dygtig, dansk programmør mellem 4-700 kr. i timen, mens en dygtig inder koster ≈ 300 kr. i timen. Og sammenlignet med, at I, med en dansk programmør, kan holde daglige statusmøder, snakke med ham løbende o.l., ville jeg til enhver tid vælge en dansk udvikler. Jeg outsourcer heller ikke mit arbejde af samme årsager.

Mit råd, som freelance programmør, til jer, er at konsultere en dygtig, dansk freelance webudvikler, og få udarbejdet en "MVP" af jeres produkt. Hvis ikke I ved hvad et MVP er, står det for "minimum viable product", og betyder en "skrabet" version, der opfylder de behov, jeres koncept forsøger at opfylde. På denne måde kan I "prøve" samarbejdet med programmøren af, I kan lancere relativt hurtigt og få skabt traction på jeres side, og I skal derfor heller ikke lægge en enorm sum ud i første omgang, men kan tage det i bider, i takt med at jeres webportal vokser.

Hvis I har yderligere spørgsmål, skal I være mere end velkomne til at kontakte mig. I kan finde mine kontaktoplysninger på min hjemmesidehttps://sebastianstoll.com/, hvor I også kan læse lidt nærmere om hvad jeg har lavet, og hvilke kunder, jeg har.

God vind med projektet! :-) Jeg ser frem til at høre fra jer.

Fra Nørre Aaby
Tilmeldt 19. Dec 09
Indlæg ialt: 173
Skrevet kl. 08:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim

Jeg ligger meget tæt op ad de andres svar. Her er mine yderligere input, hvis du kan bruge dem.

1: Et open source sprog mener jeg også er det rigtige. Overvej dog, afhængigt af portalen og typen af denne, om det kan/bør bygges i et CMS, eller om det skal laves fra bunden. Man kan lave meget i f.eks. WordPress, men skal man tweake en Fiat til at ligne en Ferrari, vil det aldrig være en Ferrari.

2: Dette er "bare" et spørgsmål om at få det skrevet ind i kontrakten.

3: Der er mange steder dette kan findes, f.eks. Upwork, freelancer.com, peopleperhour.com, Elance, Amino m.fl. Tænker I mere på at bruge studerende, så er der programmerer på de fleste erhvervsakademier o.l.

Jeg vil dog også gerne henlede opmærksomheden på, at I bør have en person tilknyttet som er skarp på det tekniske, eller i hvert fald har stor viden om dette (personen behøver ikke selv kode det). Det kan være som en del af startuppet, eller det kan være som konsulent. Ellers har I absolut ingen mulighed for vide om I får hvad I betaler for.

Brug gerne det ekstra tid i starten på analyser, kravspecifikationer o.l. Det lønner sig, at I ikke skal lave det om 5 gange undervejs. Så start ud med at "launch crap but launch", og tag det i små runs. Altså i stedet for at lave en poleret version 10, så lav en version 1.1, derefter version 1.2, 1.3, 2.0 osv., som hver indeholder gode forbedringer.

Mvh Dennis S. L. Jørgensen - Lead Specialist, SEO hos S360 - samt passioneret bruger af online marketing, sociale medier, WordPress og musik.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)