Hej alle i dejlige iværksættere derude :)) Det forholder sig sådan at jeg er blevet træt af mit fritidsjob og derfor søger en anden måde at tjene nogle få penge på. Jeg har en stor interesse for helsekost (bare grin haha) og laver tit selv sæber og diverse skønhedsprodukter derhjemme. Min ide var at starte en webshop med en veninde, hvor vi solgte hjemmelavede skønhedsprodukter til en fair pris. Men hvordan starter man? Vi skal jo både have lavet en plan og webshop og der er så mange ting. Hvad er klogt og hvad er ikke klogt? Hvordan skal man registreres og hvad mht. skat og sådan noget. /Anna |
Hej Anna.
Det lyder som et spændende projekt ;-)
Som det første, syntes jeg, at du og din veninde skal sætte jer sammen, og lave en forretningsplan med et etableringsbudget og et driftsbudget. I kan blandt andet finde skabeloner til alt dette inde på startvaekst.dk (ellers googler I bare "forretningsplan").
Undersøg hos et par it-firmaer, hvad en ny webshop ca. vil koste, at få udarbejdet. I forretningsplanen skal/kan I tage stilling til alle mulige forhold omkring jeres kommende virksomhed. Hvis I henter en eksisterende skabelon fra nettet, er det lige til at gå til.
Tænk jer godt om, og vær så realistiske som muligt. Når I har forretningsplanen og budgetterne på plads, så kan I gå videre med næste skridt, som er stillingtagen til, hvordan I kommer i gang. Det kan vi nemt hjælpe jer videre med også her i dette forum :-)
God arbejdslyst.
Mvh. Kasper