Hej alle sammen. Jeg er begyndt at tilbyde vinduespudsning i mit firma, og har fået fastlagt priser til private. Håber der er nogle herinde der kan komme med råd om hvordan jeg beregner en pris til erhvervskunder. Har søgt på nettet om priser man kan regulere efter, men desværre uden held. Så hvis der er nogen herinde der har gode inputs vil det hjælpe mig meget. På forhånd tak. |
Hej Michael.
Hvis jeg var dig, så ville jeg tage udgangspunkt i de priser, du har til private. Jeg har selv tidligere drevet selvstændig vinduespudser virksomhed, og jeg brugte altid de samme "rammer", hvad enten det var et tilbud til private eller erhverv.
Den eneste forskel er, at når du giver et tilbud til en erhvervsdrivende er det en pris + moms. Dvs. den pris du giver til kunden er ekskl. moms, hvorimod til en privat er den inkl.
Sæt eventuelt en timefaktor op: Altså hvor lang tid vil det tage dig, at pudse vinduerne hos en given kunde? Måske du vurderer, at det vil tage dig 20 minutter. Hvor mange timer er det så: Her tager du de 20 min. og dividerer det med 60 min. (1 time) = 0,33 timer.
Du fastlægger en konkurrencedygtig timepris (som kan variere alt efter hvor hård konkurrencen er i dit område). Vi kan her antage, at timeprisen er 300 kr. ekskl. moms.
Så ser dit regnestykke således ud: 0,33 timer x 300 kr. = 99 kr. + moms 25% = 123,75.
Nu er det så op til dig, at vurdere om det er en realistisk pris for den givne kunde. Hvis du mener det, ville jeg i dette tilfælde afgive en pris på 95 kr. + moms, hvis det var til en virksomhed og en pris på 120 eller 125 kr., hvis det var en privat.
Håber det giver lidt mening.
Mvh. Kasper