Jeg vil høre om der er nogen der ved hvornår jeg skal aflægge årsregneskab, hvis jeg opretter min virksomhedpr. 1. December 2017? Skal jeg så aflægge regnskab d. 31. December 2017?
Det er ikke lykkes mig at finde så meget information om dette.
Hvis du starter en personlig virksomhed (hvad enten det er personlig mindre virksomhed eller enkeltmandsvirksomhed) så følger man altid kalenderåret. Du vil derfor skulle udarbejde regnskab for perioden 1. - 31. december 2017, og selvangive resultatet af virksomheden senest 2. juli 2018.
Stifter du et selskab kan du vælge en regnskabsperiode på op til 18 måneder, og det vil dermed sige at du senest kan vælge regnskabsafslutning 31. maj 2019, hvilket betyder at der skal indsendes regnskab til Erhvervsstyrelsen senest 31. oktober 2019.
Claus Fraussing Nielsen, cand.merc.aud. Talium ApS - Regnskab og rådgivning
Der kan i dit tilfælde være mening i at vælge en regnskabsafslutning, der “passer ind” i din virksomheds årshjul.
Det kan f.eks. give mening, at vælge et regnskabsår der gør, at du skal udarbejde årsregnskabet når der forventes at være mindst at lave i virksomheden.
Claus Fraussing Nielsen, cand.merc.aud. Talium ApS - Regnskab og rådgivning
Af hensyn til evt andre selskaber du kunne stifte og evt senere holding tanker - så ville jeg lave første år 1/12-2017 og slut 31/12-2018 og så kører det kalenderår derefter