Nu har jeg kastet mig ud i, at få skrevet en artikel - selvom jeg er bedre til det rent tekniske. Artiklen handler om hvordan man kan gøre sin hjemmeside hurtigere, ved at optimere på de billeder der ligger på siden. Jeg har en tjeneste der klarer alt det tekniske, hvilket jeg forsøger at flette ind, uden at det bliver for reklame-agtigt. De søgeord jeg håber artiklen skal findes på, er "hastighedsoptimering" og "hurtigere hjemmeside". Artiklen kan ses her: |
Din artikel er en smule indforstået.
For det første skriver du ikke noget om, hvorfor det er vigtigt, at en hjemmeside er hurtig - det burde du skrive i indledningsafsnittet.
Husk i det hele taget, at alt det, man ved som fagmand, er der mange andre, som ikke ved.
Derudover ville jeg nok redigere artiklen en ekstra gang med fokus på korte, enkle sætninger. Brug gerne et call to action i alle overskrifter.
Det er vigtigt, at calls to action lyder positive og opmuntrende. Det skal fremgå, at det er både let og enkelt at få en hurtigere hjemmeside.
Så kunne der også godt være et par linjer om dig som fagmand og et foto af dig. Det styrker troværdigheden, og det er vigtigt, når vi skriver til folk, som ikke kender os.
Endelig ville jeg nok skrue lidt op for skriftstørrelsen.
God skrivelyst!