Et opråb til alle om at lægge pres på MobilePay MyShop for at få dem til at trække gebyrer samlet for en måned ad gangen i stedet for som nu at trække det for hver transaktion. Et eksempel: Der overføres 137,50 kr. På mit kontoudtog kommer der til at stå et beløb på 136,75 kr. Nå, men det betyder, at jeg ikke kan søge efter et bestemt beløb, hvilket jeg tit har brug for. Men værst er, at det giver (mindst) en ekstra bogføringslinje for hver eneste indbetaling. I den tidligere løsning blev et samlet gebyr skrevet på den sidste i måneden. Og så bliver det spændende at se, om der kommer en form for bilag, som man kan gemme i bogføringen, eller om man bare skal lade være med at have et billag eller om der skal printes noget ud for hver transaktion. PS. Betalinger foretaget i går noteres med betegnelsen "i går" i stedet for en dato. Man skulle tro, det var et socialt medie og ikke en professionel app til finansielle transaktioner. |
Hvis du trykker på 'Overførsler' på Mobilepay portalen på nettet, så har du muligheden for at se de givne overførsler til din konto. Trykker du derefter på en overførsel kan du se, hvilke betalinger overførslen er tilknyttet, samt hvor mange gebyrer der er taget. Tilmed er der dato, og tidspunkter for indbetalingerne.
Her kan du også se den tekst som vedkommende har skrevet da han/hun sendte penge din vej.