Hvis det er implementeret korrekt (i begge ender) kan det sagtens være en fin løsning til nogle systemer, men det er en antagelse som sjældent holder i den virkelige verden. Hvor mange af jeres kunders endpoints: bruger TLS, validerer signatures (timing safe) og er sikret mod injection/DoS angreb? Meget få gør det korrekt og mange bygger deres integration med dumme antagelser, e.g. at signatur validering kan erstatte input validering.
Polling er i sagens natur meget simplere end callbacks. I vores tilfælde er forskellen enorm. Vores database gemmer ændringer separat (transaktionsdata overskrives aldrig) og det er disse ændringer som kunden henter. Nye ændringer holdes i hukommelsen og skydes afsted med det samme. Meget lidt kan gå galt – og så er det lynende hurtigt. Hvis vi skulle tilbyde webhooks ville det, alt andet lige, have en højere fejlrate end polling.
@brandur fra Stripe har beskrevet nogle fordele og ulemper ved webhooks her.