Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Må indskudskontoen sættes lig nul ved påbegyndelse af virksomhedsordningen?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg påtænker at lade mig beskatte efter VSO fra begyndelsen af 2017. Aktiviteten er næringsdrivende med aktiehandel. Jeg kender i detaljer Skats praksis for, hvornår man er næringsdrivende med aktiehandel. Jeg kan ikke slippe for at blive næringsbeskattet. Til gengæld er min viden om VSO meget begrænset. Jeg skal selvfølgelig hyre en revisor, men tænkte, at jeg vil forsøge at blive klædt lidt bedre på først. 

Der er ingen fysiske aktiver, der blev taget med ind ved påbegyndelse af VSO primo 2017. Computerne har et par år på bagen, så jeg tænker, at de var fuldt afskrevet. Det samme er tilfældet med skrivebord, stol, printer og andet inventar.

Jeg ligger altid helt kontant ved påbegyndelsen af hvert år. Dvs. ved påbegyndelsen af VSO primo 2017 stod der et depot med kontanter i USD og ikke andet.

Det eneste formål med VSO er at udskyde beskatningen. Jeg kan forstå, at indskudskontoen ligger sidst i hæverækkefølgen. Hvis jeg sætter hele depotet med kontanter i USD lig med indskudskontoen, ryger en del af formålet med at bruge VSO. For hvis jeg senere skal købe en lejlighed, et hus eller tilsvarende, bliver jeg nødt til at hæve af opsparet overskud før indskudskontoen og derved lade mig fuldt beskatte.

Spørgsmål 1:

Må jeg fra start sætte indskudskontoen lig nul og bogføre den efterfølgende aktivitet over mellemregningskontoen? Ved slutningen af 2017 ligger jeg igen helt kontant.

Spørgsmål 2: 

Jeg vil typisk have mere end 5.000 handler på et år. Det vil være uhyre tidsskrævende at bogføre hver enkelt af de mere end 5.000 handler. Den børsnoterede amerikanske børsmægler, jeg anvender, laver detaljerede oversigter over hver handel, hvor alt er taget med. Vil det tilfredsstille bogføringskravet at vedlægge de detaljerede oversigter? Alle andre bilag bliver naturligvis bogført. 

På forhånd tak. 

P.S. Jeg er med på, at kapitalafkastgrundlaget vil være lig nu, når indskudskontoen sættes lig nul. Men jeg synes, det er vigtigere at sikre skatteudskydelsen, da det er hele formålet med at anvende VSO. 

Tilmeldt 9. Dec 10
Indlæg ialt: 1110
Skrevet kl. 13:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Indskudskontoen primo vil være kursværdien af USD, selv om du nulstiller indskudskontoen primo, vil det fremkomme ultimo, da indskudskonto er aktiver minus passiver. Mellemregningskonto bruges til private ting der indskydes i virksomheden.

Det vil være ok at bruge opgørelse fra børsmægler.

Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 19:06
Hvor mange stjerner giver du? :

kah:

Indskudskontoen primo vil være kursværdien af USD, selv om du nulstiller indskudskontoen primo, vil det fremkomme ultimo, da indskudskonto er aktiver minus passiver. Mellemregningskonto bruges til private ting der indskydes i virksomheden.

Det vil være ok at bruge opgørelse fra børsmægler.

Tusind tak for dit svar. 

Jeg bliver dog lidt i tvivl, når jeg læser dit svar. For du skriver jo, som jeg læser det, at man godt kan lade indskudskontoen starte i nul primo 2017. Gevinst for 2017 vil så stå som opsparet overskud. Hvis indskudskontoen er aktiver minus passiver, vil indkudskontoen ultimo 2017 være lig det opsparede overskud for 2017?

Der vil ikke være nogen investeringer ultimo 2017. Der vil udelukkende stå et kontant beløb i USD, der svaret til start kapitalen plus gevinst. 

Hvis det opsparede overskud hæves, skal der naturligvis betales fuld skat. Det er jeg klar over, og det er selvfølgelig som det skal være. Men hvis handlerne i løbet af 2017 køres over mellemregningskontoen, tænker jeg fortsat, at jeg vil kunne hæve startkapitalen, før jeg hæver det opsparede overskud, hvor der udløses fuld beskatning?

Det kan være, jeg læser dit svar forkert. Men hvis indskudskontoen kan sættes til nul fra start, vil jeg tro, at jeg kan opnå det, jeg ønsker. Altså at start kapitalen ikke lukkes fast sidst i hæverækkefølgen på indskudskontoen, hvis jeg i stedet kører alle handlerne over mellemregningskontoen. 

Du må endelig korrigere mig, hvis jeg har misforstået det. Andre eksperter i VSO må endelig byde ind. 

Jeg skal nok poste svaret fra revisor, når jeg får en revisor til at svare. 

På forhånd tak. 

Tilmeldt 9. Dec 10
Indlæg ialt: 1110
Skrevet kl. 12:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Som jeg læser det.

Du vil indtægtsføre handlerne ved at kreditere omsætning og debiter mellemregningskonto, du må ikke bruge mellemregningskontoen, debiteres mellemregningskontoen er det det samme som hævet og derfor skattepligtig. Du skal så anvende kassen eller en bankkonto indskudskontoen vil så stige med dit salg.

Ændringen i indskudskontoen skal oplyses til skat ved hver selvangivelse. Mellemregningskontoen må ikke bruges ved start.

Har du ingen aktiver og passiver ved start er indskudskontoen 0. Når så begynder at handler krediter du mellemregningskontoen, du `låner firmaet penge`som du så kan hæve skattefrit. Mellemregningskontoen må ikke gå i debet da det jo er det sammen som hævet.

På et eller andet tidspunkt vil du komme til at betale skat ved hus køb

Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 12:26
Hvor mange stjerner giver du? :

kah:

Har du ingen aktiver og passiver ved start er indskudskontoen 0. Når så begynder at handler krediter du mellemregningskontoen, du `låner firmaet penge`som du så kan hæve skattefrit. Mellemregningskontoen må ikke gå i debet da det jo er det sammen som hævet.

Det er præcis det, du skriver i citatet, der er tilfældet. Jeg låner virksomheden penge til at gennemføre handlerne. Handlerne realiseres inden for året, og lånet betales tilbage, hver gang en handel realiseres.

Hvis jeg har et tab, når året er omme, vil mellemregningskontoen jo være i minus svarende til, at jeg skylder virksomheden penge. Det går ikke. Derfor indskyder jeg penge i virksomheden, så mellemregningskontoen går i nul, og indskudskontoen stiger vel så formentlig med det beløb, jeg har skudt ind for at dække tabet.   

Men ovenstående løsning - hvis man ellers må det - vil løse mit problem, for så har jeg ikke låst en stor sum penge fast som indskud i virksomheden, der ikke kan trækkes ud, før et eventuelt opsparet overskud er fuldt hævet. 

Tilmeldt 9. Dec 10
Indlæg ialt: 1110
Skrevet kl. 12:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er præcis det, du skriver i citatet, der er tilfældet. Jeg låner virksomheden penge til at gennemføre handlerne. Handlerne realiseres inden for året, og lånet betales tilbage, hver gang en handel realiseres.

Da jeg skriver då låner firmaet penge skal du overføre startkapitalen til kassen eller en bankkonto altså krediter mellemregning debiter kasse eller bank.

Du må ikke bruge mellemregningskontoen som en driftkonto.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46625
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:44
Hvor mange stjerner giver du? :

KAH marker det du vil citerer og tryk på knappen citat - så man kan se hvad der er citat og hvad dit svar er - så bliver det lettere at følge. 

Som her

Maverick26:
Det er præcis det, du skriver i citatet, der er tilfældet. Jeg låner virksomheden penge til at gennemføre handlerne. Handlerne realiseres inden for året, og lånet betales tilbage, hver gang en handel realiseres.
(og så som jeg husker dit svar)

Da du låner firmaet penge skal du overføre startkapitalen til kassen eller en bankkonto altså krediter mellemregning debiter kasse eller bank.

Du må ikke bruge mellemregningskontoen som en driftkonto.

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 9. Dec 10
Indlæg ialt: 1110
Skrevet kl. 13:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Ok skal huske.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)