Hej Amino. Jeg så et par enkelte tråde omkring det at hænge udlejer og lejer ud på nettet, har dog kun spørgsmål til lov og ret. Jeg har haft en frygtelig oplevelse som lejer, og har kørt sag hos huslejenævnet som endte til min fordel, samt har der været besøg af en fra kommunen som har lukket lejligheden ned til udlejning, og jeg er yderligere på vej væk fra adressen. Udlejer er dog ligeglad med det hele, og lejer med 101% lejligheden ud igen, når der er en der er interesseret. Så jeg har tænkt over at offentliggøre alle de billeder af disse problematiske ting, både skimmelsvamp og rigtige svampe, samt andre voldsomme lejligheds problemer. Kan jeg med god samvittighed, og uden at bryde lov eller opsætte injurier offentliggøre de omtalte billeder, så længe jeg ikke nævner udlejers navn? Udlejer bor i samme bygning som mig, og jeg havde egentligt planer om at lave en lille Facebook side hvor jeg postede billeder og videoer af boligens mange problemer, også skrive min adresse, fx. "Aminia Alle 38, 1 sal" Hvor er og går grænsen? |
Jeg er næsten sikker på at du kun opnår en personlig glæde over at lufte din harme.
Efterspørgslen på ledige boliger er enorm.
Det er kun dig selv som får glæde af at omtale lejligheden med billeder og tekst.
Boligsøgende ser ikke efter lejligheder og opdager ikke de problemer der udstilles på nettet før det er for sent.
Jeg fraråder dit initiativ, selvom der ikke burde opstå repressalier ved din evt. handling, men lad være med at løbe risikoen som under ingen omstændigheder, efter min opfattelse, vil forhindre en udlejning.
At huslejenævnets har givet dig medhold, kunne muligvis få den grumme udlejer til at gøre noget ved lejlighedens problemer.
Mvh Jørgen