Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ophavsretten ift. Privat-til-Privat Udlejning?

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Sep 17
Indlæg ialt: 5
Fra  Dingo Designs Skrevet kl. 14:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Amino-brugere

I forbindelse med et studieprojekt ønsker min gruppe og jeg at lave en applikation som faciliterer udlejning af bøger for studerende, som desuden er non-profit.

Jeg er kommet frem til nogle blandede svar omkring, hvorvidt det er lovligt, og jeg håber, i kan hjælpe.

I ophavsretten paragraf 19 er det ulovligt at udleje, såfremt man ikke har en aftale med forfatteren. På den anden side kan jeg se en etableret side som Yepti faciliterer udlejning mellem private af produkter som går under ophavsretten, for eksempel kunst. Herudover burde det også iflg ophavsretten være ulovligt at sælge for eksempel bøger, hvilket dog alligevel sker på eksempelvis dba og pensum.dk.

På baggrund af overstående er jeg derfor meget forvirret over, hvorvidt vi må faciliterer udlejning af bøger mellem private. 

Jeg har aldrig beskæftiget mig med noget juridisk, så hvis jeg har overset noget, som ellers er åbenlyst for de fleste, må i meget gerne sige til.

På forhånd tak.

Tilmeldt 25. Aug 17
Indlæg ialt: 24
Fra  Flexicu Skrevet kl. 14:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er komplekst og jeg kender desværre ikke svaret fuld ud.

Som udgangspunkt vil jeg mene det er ulovligt at udleje fordi du dermed tjener penge på det, hvorimod udlåning er lovligt. 

At det ikke er ulovligt at sælge allerede brugte bøger (hvilket jeg antager det ikke er) kan skyldes at du dermed ikke opnår en fortjeneste på forfatterens bekostning.

Tilmeldt 29. Sep 17
Indlæg ialt: 5
Fra  Dingo Designs Skrevet kl. 14:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Okay, tak for svaret.

Er der dog ikke en fortjeneste ved at sælge en brugt bog? Men såfremt du definerer fortjeneste ved at tjene mere, end hvad man har givet for den, så mener jeg heller ikke, at der vil være fortjeneste ved at udleje sin bog i nogle semester (kan dog være ekstreme tilfælde, hvor det er. Ligesom der kan være særlige tilfælde, hvor man kan tjene på at sælge sin gamle bog).

Tilmeldt 25. Aug 17
Indlæg ialt: 24
Fra  Flexicu Skrevet kl. 14:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg definerer fortjeneste som overskud.

Hvis du udlejer din bog beholder du jo ejendomsretten over bogen (ved salg afgiver du den) og derved har du en fortjeneste. Ejendomsretten til bogen + merfortjeneste ved udlejning.

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15050
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 15:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Det korte svar er, nej du må ikke udleje bøger, med mindre du har en aftale med forfatteren eller forlaget.

Du kan ikke sammenligne det at udleje et værk og sælge et værk. Når en kunde køber en bog eller et maleri, ejer de dette værk, og kan gøre med det, hvad de vil, så længe der ikke sker en kommerciel udnyttelse. Så det er lovligt at udleje malerier på ligefod med at det er lovligt at udleje biler. Ved malerier er der også kun det ene værk, hvorimod en bog trykkes i x antal stk, som sælges og dermed giver forfatteren en fortjeneste.

Tilmeldt 29. Sep 17
Indlæg ialt: 5
Fra  Dingo Designs Skrevet kl. 15:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det er selvfølgelig helt rigtigt, som du siger det.

Så udlejning på Yepti er altså ulovlig, da man netop får fortjeneste på produkter, som er omfattet er ophavsretten.

Jeg kan se, at Yepti kommer uden om det ved at fratage sig alt ansvar for det, som sker mellem brugerne, selvom deres hjemmeside netop har til formål at facilitere det. Hvorvidt det er ulovligt eller ej, har jeg ikke helt de juriske færdigheder til at vurdere, men i mit tilfælde bliver det dog svært at forsvare overfor eksaminator og censor fra et etisk perspektiv.

Kunne en anden mulighed evt være, at prisen for udlejning er den 'skade' /værditab, som sker via brug af bogen, således at der ikke er nogen fortjeneste, men blot en kompensation? Antaget, at udlån er lovligt.

Tilmeldt 29. Sep 17
Indlæg ialt: 5
Fra  Dingo Designs Skrevet kl. 15:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er med på forskellen nu, men jeg bliver lidt forvirret over dette " Så det er lovligt at udleje malerier på ligefod med at det er lovligt at udleje bile", da det jo netop er lovligt at udleje sin bil, er da også lovligt at udleje et værk?

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15050
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 15:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

DanielAFMikkelsen:

Så udlejning på Yepti er altså ulovlig, da man netop får fortjeneste på produkter, som er omfattet er ophavsretten.

Jeg kan se, at Yepti kommer uden om det ved at fratage sig alt ansvar for det, som sker mellem brugerne, selvom deres hjemmeside netop har til formål at facilitere det. Hvorvidt det er ulovligt eller ej, har jeg ikke helt de juriske færdigheder til at vurdere, men i mit tilfælde bliver det dog svært at forsvare overfor eksaminator og censor fra et etisk perspektiv.

Kunne en anden mulighed evt være, at prisen for udlejning er den 'skade' /værditab, som sker via brug af bogen, således at der ikke er nogen fortjeneste, men blot en kompensation? Antaget, at udlån er lovligt.

Nej jeg vil mene, det er lovligt på Yepti, da der er tale om et værk i et eksemplar, som ejeren har købt. Dermed har kunstneren fået sin betaling, han skal jo heller ikke kompenseres, når maleriet sælges videre, hvis ejeren får en fortjeneste.

En bog derimod er ikke unik, og forfatteren tjener penge pr salg.

Du kan ligeså godt droppe alle mulige smarte måder at forsøge at omgå loven, for det vil stadigvæk være ulovligt.

Tilmeldt 29. Sep 17
Indlæg ialt: 5
Fra  Dingo Designs Skrevet kl. 15:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja okay, så er jeg helt med.

Vi må nok gå en anden vej med projektet. 

I skal have tak for afklaringen omkring det juridske Smile

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)