Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Markedsrente

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 11:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har skrevet følgende spørgsmål til BDO, PWC og Deloitte. Jeg vil naturligvis gerne betale for et svar. Men efter en uges tid, er der ingen af dem, der er vendt tilbage. Jeg vil derfor høre, om der er nogen her, der har et bud på et svar, mens jeg venter.

Jeg handler amerikanske aktier. Det er desværre ikke muligt at lade mig beskatte til aktieskat på 42%, da omfanget af handlerne, min uddannelse og tidligere beskæftigelse gør, at Skat formentlig vil betragte handlen som næring.

Jeg kan derfor vælge mellem virksomhedsskatteordningen (VSO) eller et anpartsselskab (APS). VSO er billig og simpel. Et APS har to fordele:

1) Hvis regeringens forslag går igennem, kan jeg trække 200.000 kr. ud i dividende til 22% + 27% i skat (jeg er gift).

2) Jeg finansierer selskabet ved at udstede et lån til selskabet på 6 - 7 mio. kr. af frie midler plus kapitalkravet på 50.000 kr. Renten på lånet er fuldt fradragsberettiget i selskabet og beskattes hos mig personligt som nettokapitalindkomst til 42%, hvilket er mindre end marginalskatten på 55.55% i VSO.

Renten fastsættes som den markedsrente, en uafhængig långiver vil kræve. Jeg er ikke i tvivl om, at renten bør være høj, da der er 130 gange mere gæld end egenkapital i selskabet. Men jeg har ingen muligheder for at dokumentere, hvad en uafhængig långiver ville kræve, for bankerne vil ikke svare på det spørgsmål.

Hvis praksis i den situation derfor er, at Skat bestemmer, at renten kun må være 4%, giver det ikke mening at gå igennem besværet forbundet med at sætte et APS op.

Spørgsmålet er derfor, om der er nogen herinde, der har et bud på, hvilken rente Skat accepterer?

På forhånd tak. 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46625
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:37
Hvor mange stjerner giver du? :

den rente som feks din bank vil skrive de ville forvente. Dog sjældent så vidt jeg ved over 12%

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for et hurtigt og klart svar. Du burde tage penge for din rådgivning. 

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 14:37
Hvor mange stjerner giver du? :

En kommentar til dine betragtninger omkring fordelene ved ApS ->

1) Husk udbyttet er efter selskabsskat på 25 %, samt at der ikke modtages beskæftigelsesfradrag mv. marginal beskatningen heraf svarer derfor til ca. 43 % ved den lave sats og ca. 54 % på udbytte ved den høje sats.
Det er klart, at ApS her giver bedst mulighed for, at kunne optimere lønnen (løn / udbytte). I VSO har man for, at afbøje denne ulempe kapitalafkast (andel der beskattes som kapitalindkomst), som jeg lige må melde pas på i en situation med næring ved aktiehandel, om det reelt vil give noget brugbart...

2) husk at renter er fuldt fradragsberettiget i VSO og der er reelt ikke forskel til et selskab på dette punkt. Du kan ligeledes her låne penge ind til 'virksomheden', da det jo netop er målet med VSO, at adskille økonomien fra din private.

Statsautoriseret revisor - København

Tilmeldt 9. Jan 14
Indlæg ialt: 180
Skrevet kl. 16:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Cef, 

Tak for dit svar. 

1) Selskabsskatten er 22%, men de 25% var nok bare en slå fejl. Ellers er jeg enig i, at marginalskatten på udbytte ved den lave sats er 43% (22% plus 27%), der ifølge det nye forslag fra regeringen, der endnu ikke er vedtaget, vil kunne finde anvendelse på 200.000 kr. årligt. Ved brug af VSO ved næringshandel vil man ligesom alle andre kunne trække kapitalafkast ud, der beskattes som nettokapitalindkomst til 42%, men kapitalafkastsatsen er desværre kun på 1%. 

2) Her er vi uenige, hvis jeg forstår dig rigtigt. Jeg ville dog ønske, at du havde ret. Jeg mener ikke, at jeg som person må "låne penge ind i VSO" og tage en rente for det. De penge, man skyder ind i VSO, kan kun forrentes med kapitalafkastsatsen på 1%, der beskattes som nettokapitalindkomst til 42%. Her er der en forskel til APS, hvor jeg må låne selskabet penge på markedsvilkår og derfor har mulighed for at kræve en højere rente. Hvor høj renten må være, er jeg dog usikker på. 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)