Det er efterhånden flere år siden, at jeg har været på Amino, så bær over med mig, hvis jeg virker lidt rusten i indlæg.
Nå, jeg har brug for kontakter til en kartonnageproducent og en `samlefabrik´ i Kina, eller Vietnam måske. Kartonnagefabrikken skal lave følgende: En 50x5 cm. bred kartonstrimmel med perforeringer og to stykker udstansede pap på ca. 18x13 cm. `Samlefabrikken´ skal bukke den lange kartonstrimmel i perforeringerne og lime den fast imellem de to skiver pap. Det endelige produkt vil så være som en sandwich med et hult `hus´ i midten.
Jeg håber min beskrivelse er tydelig nok, og at der er nogle Amino´er, som kan hjælpe.
Spørgsmålet er vel om det overhoved er økonomisk at få det lavet i Aisien, frem for Europa, når man tager ting som fragt, told, lang leveringstid og kvalitet i betragtning. Der findes et hav af kartonnage fabrikker i EU så det burde være muligt at finde nogen som kan lave produktet til en fornuftig pris.
Hvis det kan laves i EU til en rentabel pris, er det alletiders. Selv om de er meget nemme at samle, forestiller jeg mig, at de skal samles manuelt (kan selvfølgelig tage fejl) og derfor havde jeg fabrikker i Asien i tankerne.
Til at begynde med vil jeg gerne have en pris på 5.000 stk.
Hvis brugerne af produktet tager godt imod det, vil det også kunne gøre stor nytte i udlandet, og i så fald vil det årlige antal jeg skal bruge, blive mangedoblet.
Vi har en samarbejdspartner i Østeuropa der producerer papemballage. De kan godt samle/lime det samme sted. Giv mig en besked på info@bundle.dk, så kan jeg muligvis hjælpe dig videre med opgave.