Hej kyndige Aminoer, jeg har en webshop der sælger brugt tøj. Jeg køber brugt tøj og meget af det køber jeg fra såkaldte 'influencers' Det vil sige de får deres tøj gratis fra et firma, herefter promovere de det og får det vist på deres sociale medier og blogs. Når deres opgave er klaret sælger de det videre til mig. Er dette ulovligt for dem? Er det hvidvaskning af penge så at sige? Er der konsekvenser for mig? Jeg ville sætte stor pris på Jeres hjælp da jeg er meget i tvivl! På forhånd tusinde tak |
KCD:Hej kyndige Aminoer,
jeg har en webshop der sælger brugt tøj.
Jeg køber brugt tøj og meget af det køber jeg fra såkaldte 'influencers'
Det vil sige de får deres tøj gratis fra et firma, herefter promovere de det og får det vist på deres sociale medier og blogs.
Når deres opgave er klaret sælger de det videre til mig.
Er dette ulovligt for dem? Er det hvidvaskning af penge så at sige?
Er der konsekvenser for mig?
Jeg ville sætte stor pris på Jeres hjælp da jeg er meget i tvivl!
På forhånd tusinde tak
Der er ikke noget ulovligt i at sælge tøj videre som man har fået gratis - De skal dog som alle andre personer/virksomheder afregne skat og moms efter reglerne.
Det du skal sikre dig for at du ikke kommer i problemer er at du skal have fakturaer eller lign. på alt hvad du køber, og det gælder uanset hvem du køber af.
Nu er det ikke sikkert alle dem du køber af har en registreret virksomhed, men hvis de har skal du have en faktura på helt normal vis, har de ikke en virksomhed er det måske en idé for dig at bruge brugtmoms-reglerne (fakturakrav er lidt specielle) ellers må du som alternativ forlange de laver en normal faktura til dig hvor deres cpr fremgår.
Sådan helt grundliggende omkring din risiko for om andre overholder reglerne ligger i at du skal reagere hvis du burde vide reglerne ikke bliver fulgt. Eksempelvis du køber tøj for mere end 50.000 kr om året fra samme person uden der er moms på fakturaen, i det tilfælde burde du vide sælgeren har pligt til at momsregistrere sig.