Hej folk! Jeg har i flere år været lidt med fra sidelinjen i et projekt, hvor målet er at sælge et produkt som giver folk en nemmere hverdag - det er en stor og dyr maskine som skal komme til at stå på udvalgte steder/butikker som vi indgår samarbejde med, og altså ikke én der sælges direkte til forbrugeren. Min rolle hander om de IT-mæssige ting der skal udvikles omkring maskinen og hvordan brugerne betaler/bestiller osv. Projektet har primært kørt via en partner, som har siddet fuld tid de sidste par år, og en investor, som har skudt lidt penge i det. Nu har vi så fået tilsagn fra minimum én fond om at der kan komme penge til videreudvikling, hvis vi får maskinen op og stå til test et sted. Vi har også en aftale med et firma som gerne vil have den stående til test med et udvalg af deres kunder - så det lyder jo godt. Denne proces har været undervejs i 4-5 år, og derfor har jeg haft normalt fuldtidsjob som jeg plejer. Mit problem er at jeg for nylig er skiftet til et nyt job som jeg er super glad for og som giver mig en god løn og gode forhold, lækkert arbejdsudstyr, fede kolleger, jeg lærer en masse osv. Men projektet her kræver nok at jeg er på fuld tid. Og jeg har samtidig kone, børn, hus, bil osv. at holde styr på... Jeg står nu og skal måske til at sige mit fede job op, og derfor er jeg fuld af bekymringer. Jeg har talt med en række folk som har lidt erfaring med iværksætteri, og de har givet mig nogle gode råd, men jeg har det stadig svært med. Jeg har skrevet til ham partneren som er direktør for selskabet, og sagt at jeg har 2 primære ting som skal være på plads for at jeg skal droppe mit job. 1: Min familie skal kunne fungere både økonomisk og mht arbejdspres/tider. * Løn: Nu hvor der er kommet funding vil der være råd til at give mig ca 2/3 af min nuværende løn. Det kan jeg nok godt klare den for, men hvis jeg skal give en "rabat" på 1/3 af min løn, tænker jeg at det mest rimelige ville være at jeg fik tilskrevet ejerandele for et tilsvarende beløb hver måned. Den model kan jeg dog forstå har nogle juridiske problemer, og det er åbenbart ikke så attraktivt for investorer. Har I ellers nogle forslag til hvordan man kan give en gulerod og et "lod i lotteriet"? * Arbejdstid: Når man også skal nå at hente børn osv. og har en kone med et krævende job ligeså, er det vigtigt også at kunne have fri. Jeg tænker også man skal passe på sig selv inden man går ned med stress :). Her kunne jeg godt tænke mig et par råd fra andre om hvad de gør for at få tingene til at hænge sammen og begrænse arbejdsbyrden? 2: Forholdene omkring mit arbejde skal være sådan at jeg kan lide at lave det og synes det er fedt. * Hvis jeg skal have arbejdsudstyr som svarer til mit nuværende, er det en udskrivning på 35-40K + moms, og jeg kan nok godt leve med noget der er lidt billigere, men som udvikler er det essentielt med ordentligt udstyr. Jeg har haft mine laptops etc. igennem arbejdet de sidste 10 år så jeg kan ikke selv lige lægge computer til, så jeg tænker det er fair jeg beder firmaet om at betale for ordentligt udstyr? * Jeg ville blive sindssyg af at sidde alene herhjemme, så jeg tænker det kun er rimeligt/realistisk at jeg har en plads på et kontorfælleskab et sted, helst med andre i startups. Og som jeg ser det, bør firmaet bare betale den udgift. * Jeg er lidt bekymret mht. at have folk at sparre med, når jeg skal sidde som eneste IT-mand i en ukendt periode fremover (hvis vi er heldige bliver vi selvfølgelig flere senere). Har I nogen råd til hvordan man kan sidde med andre folk i startups, hvor man måske kan hjælpe hinanden fra tid til anden, eller få andres input på sine løsningsforslag? Vi skulle nødig hyre en dyr ekspert ind hver gang der er noget jeg gerne vil have vendt med andre, så det ville være fint hvis man kunne hjælpe hinanden frem og tilbage på tværs af startups, hvis det overhovedet er realistisk. Jeg har skrevet de her ting til min partner/direktør, og hans var er at "vi skal nok finde ud af en løsning vi bliver glade for", men også at han mener mine forventninger er urealistiske, og at det er tydeligt at jeg ikke har erfaring med at drive virksomhed etc. Grundlæggende så er hans fokus bare at “vi skal holde udgifterne nede, så kan vi komme længere for de samme penge” - og det giver jo fint mening - jeg er bare bange for at sidde med noget jeg ikke vil trives i, hvis det skal blive en kedelig diskussion hver gang man skal bruge 1000 kr på en softwarelicens eller 500 kr på at adaptorkabel eller lign… Og så er det svært for mig at forstå, hvorfor jeg skulle sidde for en mindre løn end jeg får i dag, hvis ikke jeg så bliver kompenseret på en anden måde, i form af ejerskab eller lign. - For så ville det jo være en bedre forretning for mig at arbejde andre steder og investere end del af min indtjening i vores projekt hver måned. I bund og grund er det svært for mig at gennemskue, om det er fordi jeg er “grøn” og forventer for meget, eller om det er fordi min partner/direktør ikke helt er klar over hvad en god og erfaren udvikler koster på markedet? Jeg siger på forhånd tak for alle råd! |
Jeg arbejder selv selvstændigt som udvikler/konsulent, og jeg oplever at der kan være mange der vil have en med i deres startup.
I dag er det relativt nemt som udvikler at få et fast godt job, det skal derfor virkelig være noget du vil.
Sådan som jeg ser det skal du have en vis ejerandel for at træde ind i virksomheden, alternativet er jo at de hyrer dig eller en anden ind som freelance/konsulent hvilket der jo nok ikke er råd til.
selvfølgelig er der mulighed for at købe ordentligt udstyr - det kan trækkes fra og er en lille investering ift eksterne konsulenttimer. Jeg synes derudover at det vil være underligt at du selv skal købe udstyret for at løse et job du ikke får fuld løn for.
Jeg havde ikke gjort det hvis jeg var dig - det lyder til at du får for lidt ud af det.