Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

LEI Kode - hvad er nu det?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 13. Jun 13
Indlæg ialt: 5
Fra  Verup.Biz Skrevet kl. 11:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er selvstændig konsulent - enkeltmandsfirma under VSO. Jeg har et depot i min bank, hvor jeg har købt nogle fornuftige og lidt kedelige akkumulerende investeringsforeninger (som reglerne foreskriver), som langsigtet investering / placering af overskudslikviditet. 

Nu siger min bank, at jeg skal anskaffe mig en LEI Kode (åbenbart noget MIFID-regelværk fra det der EU). Den koster ca. 120 USD i oprettelse og 99 USD per år. Det er - i mine øjne - noget af en heftig pris for et ekstra "depotgebyr".

Hvad tænker man om det?

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 13:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Legal Entity Identifier er et internationalt CVR-nr. LEI skal bruges til at mindske hvidvaskning og anden økonomisk kriminalitet. Det er ikke noget EU-noget, men EU vil gøre det rigtig svært for os at snyde hinanden ved gradvist at indføre brugen af det. Fra 2018 skal "erhvervskunder, som handler med værdipapirer gennem en værdipapirhandler", have en sådan. Se mere her: https://finanstilsynet.dk/Ansoeg-og-Indberet/LEI-kode.

Man kan så håbe på, at det kunne erstatte vores CVRNR.

Du kan således ikke betragte det som 'depotgebyr', og du vil ikke skulle købe et nyt, hvis du f.eks. skifter depot til en anden bank.

Om prisen for oprettelsen så er fair, sé det er noget helt andet. Måske regulerer onde EU det, så det kunne have været endnu dyrere?

Tilmeldt 13. Jun 13
Indlæg ialt: 5
Fra  Verup.Biz Skrevet kl. 15:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar Jørgen!

Fra København
Tilmeldt 8. Apr 16
Indlæg ialt: 5
Fra  Cognitive IVS Skrevet kl. 15:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan godt være at intentionerne er i orden, men den pris man nu er tvunget til at betale for de her "koder" er absurd. Hvorfor skal det koste så meget at administrere et god damn CVR nummer?  Det er super irriterende at blive pålagt endnu en omkostning som man helt sikkert intet får ud af....  

Men det må da være en lukrativ forretning at være LEI-kode administrator. Du skal lave dig en database og holde styr på et 20 cifret tal, koblet sammen med en adresse. Og det skal du så have over 1000 kr i oprettelse for, samt 6-700 kr om året i gebyr

Fra København
Tilmeldt 2. Nov 17
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det fås billigere end det, du nævner. Hos Bloomberg koster det 75 USD (≈ 480 DKK) i oprettelse og 50 USD pr. år.

Forhåbentlig kommer der lidt konkurrence på området, når vi nærmer os årsskiftet. Jeg har lavet et prissammenligningssite, LEI.codes, der viser priserne hos de forskellige udbydere.

Jeg har været i kontakt med EQS, der udsteder LEI-koder for 49 EUR (intropris). De er pt. ikke godkendt i Danmark, men de regner angiveligt med at blive det i december.

Det er mig stadig uklart, hvorfor det er så dyrt at administrere disse koder, og hvilken sikkerhed de giver i forhold til et almindeligt CVR-nummer.

Fra København
Tilmeldt 8. Apr 16
Indlæg ialt: 5
Fra  Cognitive IVS Skrevet kl. 11:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey tak for info og godt arbejde. Jeg prøve at se om ikke jeg kan skære lidt af udgiften ved at bruge bloomberg 

Fra København
Tilmeldt 2. Nov 17
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 18:26
Hvor mange stjerner giver du? :

OPDATERING:

Finanstilsynet har 10. november 2017 besluttet, at enkeltmandsvirksomheder som udgangspunkt IKKE skal have en LEI-kode. Læs mere hos Finans Danmark.

Det ville være smart, om de havde fundet ud af det, noget før. Man må håbe, at ikke alt for mange enkeltmandsvirksomheder har brændt 500-1000 kr. af til ingen verdens nytte.

Fra Horsens
Tilmeldt 21. Jul 09
Indlæg ialt: 668
Skrevet kl. 20:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Er der nogen der på nuværende tidspunkt har erfaring med oprettelse af LEI-kode?

På Bloomberg's hjemmeside gør det mig fx utryg, at der ikke er klare anvisninger til hvilke dokumenter, man skal uploade som dokumentation. 

Hvilke dokumenter skal man fx fremskaffe?

/anders

Fra København
Tilmeldt 2. Nov 17
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 22:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vedlagde en PDF-kopi af selskabets registrering på www.cvr.dk (bare det offentligt tilgængelige info, ikke nogle af de dokumenter, man skal betale for). Det var tilsyneladende tilstrækkeligt og muligvis ikke engang nødvendigt. Jeg skulle ikke godtgøre, at jeg repræsenterede virksomheden.

Fra København
Tilmeldt 8. Apr 16
Indlæg ialt: 5
Fra  Cognitive IVS Skrevet kl. 16:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg fik min LEI kode igennem Bloomberg for nogle dage siden. Der var ikke mere end et par dages ventetid. Betalte 75usd med kreditkort. Jeg angav blot adresse, cvr nummer, samt Erhvervsstyrelsen som "administrerende myndighed". Som ejer angav jeg at der var tale om en fysisk person, da det er mit personlige holding selskab (kan ikke lige huske hvad det blev kaldt på engelsk på deres side)

Som dokumentation uploadede jeg blot virksomhedens registreringsbevis(som er på dansk). Da jeg modtog min kode, copypastede jeg blot den mail til Nordnet, inde i deres beskedsystem som reply på den mail de i sin tid sendte for at gøre mig opmærksom på at jeg skulle anskaffe en LEI kode. Kort efter skrev de tilbage at koden nu var aktiv i deres system. 

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)