Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tabt selvtillid pga. racisme

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Aug 17
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 11:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej derude! 

Jeg er en fyr på 28 år der har beskæftiget mig med salg de sidste 6 år. Jeg er eftersigende en rigtig dygtig sælger og for en måned siden forlod jeg mit gamle job som erhvervs konsulent, for at sælge print/kopi - et marked med et blakket ry, og et job som skulle være rigtig svært - men hvor jeg følte at jeg ville kunne udvikle mig mest. 


Jeg har de sidste 3 år kun mødtes med økonomichefer, HR-chefer og direktører i virksomheder med mere end 100 ansatte. Et af mine allerførste møder her, var hos en lille virksomheds kunde, der ikke lagde skjul på at han ikke ønskede at handle med en der var mørk. Normalt ville jeg ryste det af mig, men det har jeg virkelig svært ved her. Jeg kan virkelig mærke det har påvirket mig. Først og fremmest blev jeg da ked af det og følte det ubehageligt, men nu er jeg begyndt at tvivle på alt hvad jeg gør, være mega nervøs forud hvert kundemøde og det smitter af på mine daglige arbejdsrutiner. 

Nogle gode råd til at komme ovenpå igen? 

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 27. Oct 13
Indlæg ialt: 162
Fra  LTZE Skrevet kl. 11:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej DC90

Sejt, at du skriver så ærligt!

Jeg kan forstå, at det kan tage pusten fra dig, at få sådan en udmelding. Det er aldrig sjovt at blive stemplet på noget, der ikke har nogen relevans til det man laver.

Det er nemt at sætte alt op på denne ene hændelse - det tror jeg er en meget menneskelig ting at gøre, som vi alle gør en gang imellem.

Måske du kunne prøve at se på alle de gange, hvor det ikke er sket. Hvor du har haft et fint møde, solgt til kunden og fået et godt samarbejde. Skriv dem alle sammen ned og se på, hvorfor det gik godt. Denne ene hændelse med en idiot har ikke noget med dig at gøre.

Jeg mødte engang en, der ikke ville have noget med en sælger at gøre, fordi sælgeren tyggede tyggegummi. Der findes idioter med alle slags undskyldninger for at lade deres problemer gå ud over andre.

Det var bare lidt lommefilosofi før frokost :)

Dbh
Rasmus

Tilmeldt 28. Aug 17
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 11:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej sælger,

Umiddelbart har jeg ikke andre råd end at vende tilbage til dit gamle job, hvor din kontaktflade hos kunderne har været på chef-niveau. De har som oftest horisont, indsigt, viden og uddannelse, som gør at de ikke bruger energi på at hverken tænker over eller kommentere din hudfarve og oprindelse.

Jo længere ud i de små virksomheder du kommer, og jo mindre uddannet din kontakflade vil være, jo flere fordomme og jo mere racisme vil du opleve.

Egentlige råd til at genopbygge din selvtillid kan jeg ikke komme med, andre end blot at ryste det af dig.

Mvh

Fra Vojens
Tilmeldt 6. Jun 11
Indlæg ialt: 100
Fra  Humlepusheren.dk Skrevet kl. 13:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Først og fremmest: Damn, det må virkelig være ubehageligt at opleve :-(

Jeg kan godt forstå, at det sætter sig i dig, og at det er svært at komme videre. Og nu er du bange for, at det kommer til at ske igen - hvilket desværre nok KOMMER til at ske ind imellem, fordi nogle mennesker ER idioter.

Mit råd er, at du tænker over, hvad der helt præcist gjorde, at denne oplevelse ramte så hårdt, som den gjorde. Og så gennemtænke, hvad du vil gøre og sige, hvis du kommer ud for noget lignende igen. Altså, have en fast replik klar, som du afleverer, når du mødes med den holdning. Noget, som du kan stå inde for, som er høfligt, men som alligevel viser, at du finder sådan en holdning uacceptabel. Det kan måske dæmpe frygten for at møde racismens grimme ansigt igen.

Du har arbejdet hårdt, du fortjener en god øl. Køb den her: Humlepusheren.dk

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46456
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Surt hvis sådan en idiot skal ødelægge noget for dig - og hans holding er også ulovlig MEN - Overvej om det faktisk er det som tog din selvtillid og ikke hele arbejdet, det svære salg. Måske du skal finde noget mindre udfordrende en periode. Ofte er der et eller andet der tricker noget, men om det virkeligt var den ene episode der tog din selvtillid, er jeg ikke sikker på

Hvis det er det - må du finden din  don´t give a fuck holdning frem til racistiske tosser

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 17:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

DC90:
Nogle gode råd til at komme ovenpå igen? 

At være sælger kan let være som at blive banket i skridtet igen og igen med en våd Søndagsberlinger, og du er nødt til at leve af din tro på success. Uanset hvem du er mand/kvinde, høj/lav, tyk/tynd, Brun/Lyserød... så vi der være mennesker der er negativt ladet overfor dig og der vil være mennesker der er positivt ladet. Du kan se konflikten mellem de segmenter der synes at indvandrere er skyld i alt ondt og den modsatte gruppe der mener alt er samfundets skyld.

Du vil finde nogen der er ekstra imødekommende for dig og nogen der er det modsatte. Husk at hvis du kan lukke omkring 10-20% af dine leads så har du success, og så vil jeg forslå at du bliver glad for at møde en idiot som ham du mødte for han er med til at gøre din hverdag effektiv. Når du møder hans ærlige type så slipper du for at bruge to timer, medens dem der er de værste for dig er dem som måske er negativt indstillede men på overfladen viser imødekommenhed og spilder din tid med salgsbesøg, opfølgning og tilbud "bare for at være venlige".

Hvis du ikke kan tjene penge på at snakke med dem så er du bedst tjent med at bruge så lidt tid som muligt.

Iøvrigt vil du finde langt mere "positiv" racisme hvis du forsøger at sælge til offentlige myndigheder.

Held og lykke - og langt de fleste vil behandle dig udfra hvordan du er fremfor hvem.

Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 18:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Nederen kunde!

Jeg tror faktisk, at kunden valgte at afvise med den begrundelse, da det er den eneste indsigelse, som faktisk ikke kan imødekommes.

Vi sælgere elsker indsigelser, for så har vi mulighed for at håndtere dem og gennemføre salget. Men præcis denne ene indsigelse kan du intet gøre ved og dialogen døde øjeblikkeligt.

Det er ledt og det er forkasteligt, men kunden har muligvis følt sig presset og har derfor valgt den nemme vej ud fremfor at blot sige nej. Ved at vælge den nemme vej, vidste kunden også at hans indsigelse ikke ville blive håndteret og han var derfor ikke bange for at give efter.

Håber du ryster episoden af dig og kommer videre hurtigt!

Idioter er der mange af - håndter dem på samme måde som et nej og se fremad.

Mvh Flemming

Fra Askeby
Tilmeldt 29. Mar 09
Indlæg ialt: 492
Fra  Pronto Callcenter Skrevet kl. 03:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Ej, en røvbanan.... hvor burde han få at vide hvad han har gjort, men han ville formentlig være for afstumpet til at kunne se noget galt i det.
Jeg synes du har fået gode svar herinde, men du ved det jo godt med din fornuft, her er det følelserne der laver ballade.
Jeg ville hive fat i en prof der kan hjælpe dig, få det taget i opløbet.
Og husk at 99.9% af os er flitrende ligeglade med hvad farve du har ;-)

Telefonpasning her.

Ingen binding, intet abonnement, 14 dages gratis og uforpligtende prøveperiode

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)