Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på nyt koncept der vil sætte en stopper for online mobning, løgne og clickbait

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Kongens Lyngby
Tilmeldt 23. Aug 17
Indlæg ialt: 6
Fra  Bestfluence Skrevet kl. 12:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer,

Vi har været igang med ovenstående problemstilling i 2 måneders tid og er i samarbejde med to fokusgrupper kommet frem til et koncept, hvor man som følger skal give feedback til influencere (bloggere, YouTubere mm) på forskellige parametre. Influencerne kan bruge feedbacken til at gøre deres indhold bedre og andre følgere kan bruge feedbacken til at vælge hvem der er værd at følge :-)

Vi kunne godt tænke os generel feedback på vores hjemmeside. Specielt opbygningen af denne, da det er studerende (uden så meget erfaring) som har programmeret denne. Vi er ikke så sarte, så bare giv den gas :-)


Vores navn er Bestfluence og vores hjemmeside er:
www.bestfluence.dk


På forhånd tak! 

MVH
Nikolaj

Tilmeldt 23. Aug 17
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 12:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er et interessant koncept! 

Jeg synes ikke, at der er  så meget information på siden. Er det meningen?

Ejer blandt andet Onlinetræner.dk, hvor du kan finde et træningsprogram

Fra Kongens Lyngby
Tilmeldt 23. Aug 17
Indlæg ialt: 6
Fra  Bestfluence Skrevet kl. 12:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar! 

Tænker du på forsiden?

Ellers ja, så er det meningen. Vi har skåret ind og lavet en meget generel version, som vi vil teste i den kommende tid og langsomt tilføje mere information/features :-)

Fra Helsingør
Tilmeldt 11. Jun 12
Indlæg ialt: 198
Skrevet kl. 12:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nikolaj,

Flot hjemmeside helt overordnet.

Men jeg forstår ikke helt hvordan konceptet fungerer?

Altså hvordan vil I sætte en stopper for online mobning med jeres service for eksempel?

Nu har jeg selv små børn endnu, men gruer for den dag de skal til at bevæge sig ud på de sociale platforme og den risiko der ligger i at de bliver hængt ud eller mobbet. DR har jo netop haft et mindre tema om det som du sikkert allerede er bekendt med, og det er ikke for sarte sjæle det som unge de unge udsætter hinanden for skal jeg da ellers lige love for.

Så jeg synes at alle initiaver og ideer på området er meget interessante.

Mvh. Lars

Fra Silkeborg
Tilmeldt 12. Jan 16
Indlæg ialt: 397
Skrevet kl. 13:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nikolaj

Prøvede lige at klikke mig lidt rundt. Tror nok jeg er kommet til at oprette en "influencer" før det gik op for mig at jeg kunne trykke på "bliv influencer". Tænker det ville være godt med en knap under "Opret influencer" som siger noget i stil med "Opret mig selv som influencer" og så tage folk igennem den rigtige proces derfra.

Visuelt er det en virkelig lækker side. Rigtig flot og alt loader hurtigt osv.

Få HTTPS snarest muligt (det er nemmere nu end senere).

Jeres URLs er lidt mærkelige, tænker specifikt på at mange ting ligger under "/Footer/". Det skader ikke det helt store, men det kan godt se suspekt ud. Overvej desuden at oversætte "About", "Contact" o.lign. (altså URLen).

Der er plads til masser af SEO-optimering: Start med H1, H2 og meta description på alle sider.

Opret jer selv på siden! I bør desuden overveje en blog. Jeres første indlæg kunne være en kopi af dit indlæg her på Amino, hvor i fejrer at i er gået live og spørger efter feedback. I skal da bruge jeres eget værktøj til jer selv (når det nu er relevant).

Hvis du sidder og tænker at i ikke har noget indhold til jeres egen blog, så skriv om jeres influencere. Highlight jeres højst scorende influencers og lav små interview eller lignende om hvad det er de gør rigtigt.

YouTube-linket i jeres footer er til YouTubes forside, ikke jeres kanal.

Hvad har i af planer for virksomheder?

Hvordan vil i tjene penge?

Håber det kan bruges!

Head of SEO hos Kendskab. Kontakt mig!

Fra Kongens Lyngby
Tilmeldt 23. Aug 17
Indlæg ialt: 6
Fra  Bestfluence Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars,

Tak for dit svar! 

Vores koncept startede da en YouTuber blev beskyldt for at være pædofil  af en anden YouTuber i en video. Videoen gik viralt og andre YouTubere hoppede med på bølgen af beskydninger med den første person. Den beskyldte person gik psykisk ned af angrebet og ventede lang tid med sit "forsvar", da han blev kimet ned af følgere som ligeledes troede på påstandende. Det er et godt eksempel på en shitstorm, som influencere starter mod hinanden for at få opmærksomhed og views. 

Vi har valgt at lade følgeres meninger om influencere være i fokus, således at du f.eks. som forældre kan bruge denne og snakke med dine børn om hvad de ser online, hvad de skal tro på og hvordan de skal opføre sig.

Hvis man kigger på hvem de unge i dag ser op til, så er det influencere. Vi tror på at vores hjemmeside kan være udgangspunktet for at influencere begynder at lave kvalitetsindhold istedet for click-bait og det er det vi vil have følgerne til at fortælle alle andre om. Når jeg som følger vil finde en ny influencer, skal jeg kunne finde en med høj troværdighed og god opførsel, hvorefter personen er den jeg bruger min tid på.   

I vores fokusgruppe har vi haft influencere som fortælle er deres kommentarspor på YouTube kan blive meget grimt og følgerne kan gå sammen og mobbe andre følgere. Følgerne giver udtryk for at de ikke kan være konstruktive i kommentarsporet, da influencerne sletter deres beskeder.

Vi vil være en slags Trustpilot, der hjælper influencere med at lave bedre indhold, opføre sig ordenligt og derved være forbilleder og gode eksempler overfor følgere. Følgerne ser at influencerne tager afstand fra online mobning, løgne og click-bait og begynder at opføre sig bedre. 

Jeg håber det var svar på dit spørgsmål :-)

Fra Kongens Lyngby
Tilmeldt 23. Aug 17
Indlæg ialt: 6
Fra  Bestfluence Skrevet kl. 13:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders, 

Tak for din konstruktive feedback! 

Vi kigger på brugervenligheden med hensyn til at oprette sig selv som influencer :-) 

Tak for SEO tips. Vi har aldrig arbejdet med det, men vil gå igang med det snarest.

God idé med bloggen og giver dig helt ret i at vi skal være dem som bruger værktøjet. Vi har en influencer med på teamet, så vi skal helt sikkert igang med bloggen.

Vi vil starte med at fokusere på at optimere features på siden og gøre den mere lækker at bruge for influencere og følgere. Når vi har en kritisk masse vil vi se på hvordan vi kan tjene penge :-) 

Fra Gentofte
Tilmeldt 6. Sep 16
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 16:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Tror ikke at man kan stoppe mobning helt, men jeg tror at skoler, børnehaver, forældre osv. vil blive meget glade for jeres hjemmeside. (når den bliver større)

Det er også dejligt, at det nu er muligt, at give dem man ser op til konstruktiv kritik, uden at blive ramt af en ****storm.

Men det vil nu være godt hvis man kunne "hoppe" rundt mellem de forskellige personer på en nemmere måde.

og måske tilføje en mærkat der hedder "Børnevenlig" for Youtuber, der skaber indhold som forældre ville føle sig trygge at vise deres børn.

Fra Kongens Lyngby
Tilmeldt 23. Aug 17
Indlæg ialt: 6
Fra  Bestfluence Skrevet kl. 17:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Olivia,

Tak for din feedback.

Tror heller ikke man kan stoppe mobning helt, men tror man kan komme langt ved at sætte mere fokus på det :-) 

Vi vil tage mærkatetet til efterretning og kigge på brugervenligheden i forhold til at bevæge sig rundt :-)

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)