I midten af november udkommer der en stor box med alt hvad Herbert von Karajan har indspillet for Deutsche Grammophon og Decca. 330 CD, 23 DVD og 2 Blu-ray Audion. Vores udsalgspris bliver 5.999,50 incl. moms og vi har bevidst presset prisen helt i bund. Vi sender gratis til Danmark og så er der kun nogle få hundrede kroner i overskud. Vi skal forudbestille hos selskabet nu, da varen er begrænset og nummereret. Til den pris har vi ikke råd til ret mange smuttere (faktisk ingen), men hvordan sikrer vi os bedst muligt, at kunder der forudbestiller hos os rent faktisk står ved deres beslutning og betaler, når vi kan levere varen? Vi må jo ikke hæve penge fra kundens kort før vi er klar til at afsende varen. Kan vi opkræve et depositum? |
Jeg bør måske præcisere, at der er tale om vores webshop. I butikken kan vi jo/vel gøre som det passer os?