Jeg arbejder med grafiske løsninger, men skal nu lave en hjemmeside for en kunde. Jeg har stor erfaring med hjemmesideudvikling. Jeg har altid blot hjulpet venner/bekendte/familie, men har nu fået en kunde der vil betale for en hjemmefra fra mig.
Nu er mine spørgsmål:
Jer der laver hjemmesider for kunder, hvordan er processen hos jer?
Betaler kunden lidt forud og resten efter levering/overdragelse af hjemmeside, eller hvordan?
Hos os kører vi altid 50% upfront og 50% ved levering af hjemmesiden. Det er simpelthen for at kunne dække ressourcer og løn undervejs i projektet, så vi ikke har mange ubetalte timer liggende ude.
Hej. Vi har tidligere kørt med forudbetaling, men det blev for besværligt for os. Nu er vi gået over til at vente med betalingen til efter produktet er lavet og afleveret. Gennem tiden er det kun blevet til 1 ud af rigtig mange kunder, der ikke har betalt. Så tillid kan betale sig - det giver mindre administration for os i hvert fald.
Kan være det er anderledes for virksomheder, der tager mere end små 10k for deres produkter, hvor processen er længere og der er flere penge ude at svømme.
Rued
Online underviser med 11.000+ solgte kurser i Vyond animationsvideo, GarageBand voice-overs og stærk videostruktur - via RuedRiis.com.
Jeg har altid kørt med at jeg laver arbejdet før jeg tager betaling, jeg har dog ikke haft den store kommercielle interesse i det, så jeg har altid arbejdet med folk jeg ved jeg kan stole på betaler, eller med henvisninger, hvor den nye kunde er henvist af en tidligere kunde, så der igen er noget tillid indblandet.
I skal alle have mange tak for jeres svar/vinkler! Jeg har udfra jeres svar, vurderet at jeg godt kan tillade mig at vente med betalingen til opgaven er leveret. Jeg ingen ansatte der skal aflønnes, kunden er en vens ven og derfor ikke en helt fremmed + jeg har råd til at vente med betalingen da jeg lige har udført et stort job for en anden kunde. Endnu engang tak for (ikke mindst hurtig) hjælp!