Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Budget produktfotos

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Mar 16
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 13:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi er i min virksomhed ved, at få taget produktfotos. Vi har som sådan ikke lagt et budget for produktfotos, men det kommer nok over 5000,- DKK.

Vi har omkring 10 produkter, flere af dem er dog med muligheden for, at vælge forskelligt design, så vi har omkring 35 produkter. Udover at vi skal have taget produktfotos skulle vi også gerne have stemningsbilleder, så vi kommer nok til at ligge på 60 billeder mindst.

Nu endelig til mit spørgsmål. Hvis i har fået taget produktfotos, hvor meget har i så givet for dem og ville i have gjort det anderledes efter i var blevet den erfaring rigere?

Jeg har meget blandet følelser om vi selv skal investere i kamera og lys, eller bare betale en rigtig fotograf. Vores plan er ihvertfald at udvide med flere produkter i løbet af året. Det skal siges at det er produkter vi helt selv har designet, derfor kan vi ikke "låne" billeder fra en leverandør eller andre steder.

Mvh Henning.

Fra Aalborg sv
Tilmeldt 3. Oct 12
Indlæg ialt: 77
Fra  Clipping.dk Skrevet kl. 12:32
Hvor mange stjerner giver du? :

hej :)

kan se du ikke har fået nogle kommentarer - men du kan evt. prøve og tage nogle billeder selv og sende dem til fritlægning hos os - rigtig mange prøver og skyde dem selv, og sende billeder til os. så sørger vi for fritlægningen. 

du kan sende os 3 gratis billeder, for os se om det er noget - du kan læse om vores serviceydelse på www.clipping.dk

vi tager også produktbilleder billigt :)

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe eller maile.

ellers håber jeg andre vil give dig lidt rådgivning her i tråden.

Venlig hilsen
Jacob Andersen

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henning

Man kan komme relativt langt hvis man gør det selv. Det gode er jo at du kan tage så mange billeder du vil...

Det vigtigste du skal have styr på er lyset.

I første omgang så behøver du egentligt ikke tænke i fancy udstyr, ekstra lys oma. Det vigtigste er - på budget - at du har kontrol over lyset. Dvs. kun 1 lyskilde (det duer fx ikke med lyst ind igennem vinduet og så lampen tændt samtidig).

Prøv så at bruge clippings tilbud om at få produktet fritlagt.

Har du blot en smule forstand på Photoshop, så kan du nemt justere toner, kontrast oma.

En anden mulighed er at tage dine "amatør"-billeder og så få dem professionelt behandlet. Jeg har set servides på både fiverr.com og på freelancer. Det er utroligt hvad folk med styr på Photoshop kan gøre ved et ringe billede :o)

Men når det er sagt, så læste jeg et indlæg på et tidspunkt fra en anden amino-bruger der hedder Fashionseller. Han havde nogle ok billeder af noget argon-olie, hvor han fik taget andre produktbilleder af en prof fotograf, hvorefter konverteringen steg drastisk!

Hilsen Morten

Fra Ølstykke
Tilmeldt 28. Jul 11
Indlæg ialt: 479
Fra  Move2 - Danmark Skrevet kl. 13:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kommer meget an på hvilke produkter det drejer sig om. Er det undertøj, creme eller andet moderigtigt, ville jeg selv finde en professionel fotograf. Er det kaffekopper kan du sikkert selv tage et billede.

Men kig på hvordan andre gør og hvis alle de andre i samme branche laver lækre fotos, så skal du nok også gøre det for at kunne sælge dit produkt. 

Men du kommer langt med Photoshop og professionelle designere.

// Lars

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 5. Nov 12
Indlæg ialt: 608
Skrevet kl. 16:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan godt lave et hjemmestudie for det budget hvis du køber udstyret brugt. Selv har jeg et DSLR, en flash, en softbox, et sæt triggere samt en rulle hvid vinyl som baggrund.

Spørgsmålet er om du gider bruge tiden på det. Er du hel grøn indenfor foto skal du regne med nogle iterationer inden det sidder i skabet, men det er bestemt muligt at lave gode produktfotos selv.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)