Jeg har en enkeltmandsvirksomhed. Jeg fik i 2016 penge til at gennemføre et projekt, som ikke er afsluttet endnu. Pengene kom fra kommunen og private fonde. 1. af en eller anden grund, så har skat ikke registreret, at jeg har en enkeltmandsvirksomhed, men jeg går ud fra, at jeg skal klikke på, og svare "ja" til, at jeg har "erhvervsmæssig virksomhed". 2. Jeg kan ikke se på min selvangivelse, at SKAT har registreret mine indtægter. Burde de ikke vide det, selvom pengene er overført til min virksomheds bankkonto? 3. Det vigtigste spørgsmål for mig er, hvordan jeg fortæller skat, at jeg ikke har haft nogen personlig indtægt i 2016 fra min erhvervsmæssige virksomhed. Projektet kører stadig og ikke alle udgifter er afholdt endnu. Der står selvfølgelig stadig penge på virksomhedens konto. 4. Kan jeg lade være med at klikke på, at jeg har "erhvervsmæssig virksomhed" og så undgå alt besværet? Jeg har jo alligevel ikke haft nogen personlig indtægt i 2016. |
Peter:3. Det vigtigste spørgsmål for mig er, hvordan jeg fortæller skat, at jeg ikke har haft nogen personlig indtægt i 2016 fra min erhvervsmæssige virksomhed. Projektet kører stadig og ikke alle udgifter er afholdt endnu. Der står selvfølgelig stadig penge på virksomhedens konto.
Du har jo regnskabspligt og via regnskabet viser du skat hvad du har tjent. Hvis du ikke har brugt alle de penge som du har fået i 2016 må du se om de opfylder betingelsen for en skattemæssig hensættelse.
Peter:4. Kan jeg lade være med at klikke på, at jeg har "erhvervsmæssig virksomhed" og så undgå alt besværet? Jeg har jo alligevel ikke haft nogen personlig indtægt i 2016.
Nej. det ville være en overtrædelse af skattekontrolloven.