Hej,
Jeg har virkelig brug for nogle gode råd.
Min mand ejer et ApS, og i dette selskab skylder han Skat penge ca. 600.000 (ca. 8 mdr. gl. momsgæld)
Skat meddelte i torsdag, at de vil have pengene senest mandag ellers erklæres firmaet konkurs.
Min mand mener at han kan betale pengene tilbage i løbet af 1 år, men skat vil ikke være med til en afdragsordning. (han har haft en aftale, som "faldt ud" og han forsøgte at få den til at køre igen, men kunne ikke komme igennem hos Skat)
Banken vil ikke låne ham pengene uden at få al vores friværdi i vores bolig - som vi ejer 50/50. Jeg vil ikke give afkald på min andel, da jeg ikke mener at jeg skal være "bank" for min mands virksomhed. Vi håber at finde en løsning som f.eks. kunne være, at jeg køber min mand ud af huset - hvis jeg kan - eller at kunne finde en investor, men tiden er knap :-(
Min mand har kautioneret for selskabet, så alt hvad han ejer og har ryger vel med i en konkurs?