Jeg vil gerne sikre at vore billeder på website generelt medvirker til god SEO ranking og at de også kommer frem når man søger på billeder i google.
Jeg har hørt at feltet ALT TEXT i billedet skulle være det vigtige felt at udfylde for at få billeder til at ranke . Er det korrekt ? Og er der andet der er vigtigt her ?
Jeg skriver her nogle ord / kort tekst i hver ALT TEXT til billeder. Er det en god ting at medtage firmanavnet som første ord i ALT TEXT generelt - eller giver det bare bagslag i form af duplicate content ?
Fornuftig navngivning af billeder med bindestreg (-) i stedet for mellemrum og uden specialtegn (ae i stedet for æ etc.).
Hvis dit billede viser en lille pige på en rød trehjulet cykel på en grøn græsplæne, så kan dit filnavn være: pige-paa-trehjulet-cykel og alt teksten bør fortælle hvad der er på billedet. F.eks. "Lille pige på rød trehjulet cykel på græsplænen". Hvor søgeordet er "trehjulet cykel". Er der en link på billedet bliver alt teksten anchor teksten på billedet (altså det der svarer til selve linkteksten på almindelige links).
Jeg synes ikke at firmanavn har noget berettigelse i hverken alt tekst eller filnavn. Måske som en del af billedet eller som vandmærke.
Derudover er det en fordel at billederne ikke lægges online direkte fra et kamera (De fylder for meget). Kør dem også gerne gennem en komprimerinstjeneste ala https://kraken.io/ så de fylder så lidt som muligt og loades hurtigere.
For at gøre det simpelt, så er der 2 ting du bør gøre for at optimere SEO værdien fra billederne
1) Navngive dine billeder med beskrivende filnavne. Fx "massage.jpg", hvis billeder har noget med massage at gøre og de samtidig er dit søgeord.
2) Udfylde alt tagget. Her er det generelt en god idé at være lidt mere beskrivende end filnavnet, fx "rygmassage mod smerter" eller lign. Det har jeg fx lige gjort for akupunkturhuset-svendborg.dk som du kan lure på for at forstå det.
Hvis du vil have mere avancerede tricks, har Søren Skriver skrevet skrevet om billede SEO her, som går mere i detaljer. Der finder du også de lidt mere avancerede tricks. Det er nemlig vigtigt at have unikke billeder på sin hjemmeside, der ikke er alle mulige andre steder på nettet :-)
Laver systematisk leadgenerering med LeadMotoren - til B2B SaaS, konsulenter og IT virksomheder der vil skalere op.
Tak for nogle dejligt konkrete svar og tips på 2 af mine tråde om SEO. Hvilket værktøj synes du er bedst til at måle sin google ranking, trafik og især identificere duplicate contents ?
Udover at hjælpe med at gøre billederne mindre = hurtigere load tid, får du også en mere overskuelig og nem måde til at redigere ALT text etc, se ss her: