Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Akassen kræver afmelding af moms for mit holdingselskab

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 13. Aug 07
Indlæg ialt: 269
importer Skrevet 09-03-2017 kl. 21:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg sælger min virksomhed "driftsselskabet", et aktieselskab, ejet af mit holdingselskab. Når aktierne i driftsselskabet overdrages til de nye ejere, bliver jeg samtidig opsagt af driftsselskabet, hvor min officielle titel, på papiret, er Direktør (jeg underskriver en fratrædelseserklæring). Jeg skal derfor til at søge om dagpenge hos min a-kasse. Da jeg "frivilligt" ophører med drift at virksomhed, har jeg en 3 ugers karantæne, førend jeg kan modtage dagpenge. Har min a-kasse ret i dette? Der er selvfølgelig ingen der har tvunget os til at sælge driftsselskabet, men de nye ejere ønsker mig ikke længere ansat i driftsselskabet, når de har overtaget aktierne.

Et andet krav fra min a-kasse er, at mit holdingselskab, et ApS, momsafmeldes. Holdingselskabet indberetter moms halvårligt og har allerede nu noget moms for 2017, der skal indberettes. Hvis jeg afmelder selskabet for moms d.d., vil jeg da stadig have mulighed for, at indberette den moms der har været fra d. 1/1/2017 til og med d.d ?

Dbh importer

Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 41165
Cookie - John Hannover Fra  John Hannover Skrevet 09-03-2017 kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Karantænen kommer du nok ikke uden om, men alt er jo en forhandling med A-kassen. De normale karantæne årsager er

  • er blevet opsagt med en grund, der væsentligt skyldes dig selv - Det tror jeg du falder under når du vælger at sælge det selskab du var direktør i, og jo tilmed tydeligt gør det for at få dagpenge straks efter
  • har accepteret for kort opsigelsesvarsel fra din arbejdsgiver  Det vil jo nok også være tilfældet - der er vel ikke en funktionærvarsels tid som skal overholdes af ny ejer osv - snarere er det vel en del af aftalen om salget.
  • har kontraopsagt dit arbejde (ikke relevant her)

Ikke alle a-kasser accepterer som din, at du forsætter med holding som har været momsregistreret og jo derfor har haft en form for drift. 

Jeg mener godt du kan momsangive (skal) hvis du ophører med moms midt i en momsperiode. Jeg mener bestemt, at hvis selskabets momspligt ophørte midt i en momsperiode, skal du indberette og betale sidste gang, når perioden slutter. 

OM der kan være et trick - ved at OM du ikke kan se punktet moms når du ikke længere er registreret må andre lige byde ind med (eller hør skat)

vh John H

Fra Bjerringbro
Tilmeldt 8. Feb 16
Indlæg ialt: 44
Jan Vindum Fredensborg Skrevet 10-03-2017 kl. 08:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Importer!

Tak for Johns altid seriøse indlæg. Denne gang må jeg dog korrigere en smule.

Allerførst vil jeg sige at A-kassen og deres (vores) afgørelser ikke er resultat af en forhandling. Man forhandler ikke med en A-kasse - det kan vi slet ikke finde ud af - og vi må ikke kunne finde ud af det. Vi er sat til at administrere lovgivningen, og derfor skal alle behandles ens, i forhold til lovgivningens ord. Ikke som man nu kan forhandle sig til; men som loven siger.

Med hensyn til karantæne er de nævnte årsager, de årsager der er gældende hvis man opsiger et lønmodtagerarbejde. I situationen er der ikke tale om lønmodtagerarbejde i forhold til lovgivningen, da ansættelsen finder sted i det selskab som Importer selv ejer. Derfor er det selvstændig virksomhed. Situationen er den at ved ophør af selvstændig virksomhed kan man ikke få dagpenge de første 3 uger efter ophør. Ikke med begrundelse i de årsager John nævner; men med begrundelse i at man ophører med selvstændig virksomhed (klart formuleret i Arbejdsløshedslovens §63, stk. 2). Ind i situationen er der ingen forskel på konsekvensen for dig - de første 3 uger kan du ikke få dagpenge.

Med hensyn til at beholde et holdingselskab efter ophør, samtidig med at du modtager dagpenge, er vi ovre under en undtagelse som også er beskrevet i vejledningen til logivningen. Man må beholde et selskab hvis driften i dette er ophørt, driftsaktiver i selskabet er afviklet, selskabets formål er ændret til formueadministration (og dette også er anmeldt til erhvervsstyrelsen), og selskabet er afmeldt offentlige registre; herunder også moms. Vejledningen til lovgivningen siger: "afmeldelse af selskabet fra offentlige registrere kan ikke fraviges" - altså moms skal frameldes.

Med hensyn til moms er det fra ophørsdag og fremad man ikke må være momsregistreret. Det forhindrer ikke i at håndtere moms i perioden op til, og som John siger afregne moms når momsperioden udløber.

mvh Jan

Tilmeldt 13. Aug 07
Indlæg ialt: 269
importer Skrevet 10-03-2017 kl. 09:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for jeres svar, både John og Jan

Ved du Jan, om der er åbent for momsindberetningen på skat.dk, når man afmelder selskabet for moms, midt i en momsperiode? eller hvordan det rent praktisk foregår med indberetningen af den sidste moms?

Fra Glostrup
Tilmeldt 29. Oct 09
Indlæg ialt: 66
Karsten Kabat Fra  Moneter ApS - regnskab og bogholderi Skrevet 10-03-2017 kl. 09:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Der er åben for indberetning af moms, på helt normalt vis.

/KArsten

Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 41165
Cookie - John Hannover Fra  John Hannover Skrevet 10-03-2017 kl. 11:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Jan Vindum Fredensborg:

1

Allerførst vil jeg sige at A-kassen og deres (vores) afgørelser ikke er resultat af en forhandling. Man forhandler ikke med en A-kasse - det kan vi slet ikke finde ud af - og vi må ikke kunne finde ud af det. Vi er sat til at administrere lovgivningen, og derfor skal alle behandles ens, i forhold til lovgivningens ord. Ikke som man nu kan forhandle sig til; men som loven siger.

2

Med hensyn til karantæne er de nævnte årsager, de årsager der er gældende hvis man opsiger et lønmodtagerarbejde. I situationen er der ikke tale om lønmodtagerarbejde i forhold til lovgivningen, da ansættelsen finder sted i det selskab som Importer selv ejer. Derfor er det selvstændig virksomhed. Situationen er den at ved ophør af selvstændig virksomhed kan man ikke få dagpenge de første 3 uger efter ophør. Ikke med begrundelse i de årsager John nævner; men med begrundelse i at man ophører med selvstændig virksomhed (klart formuleret i Arbejdsløshedslovens §63, stk. 2). Ind i situationen er der ingen forskel på konsekvensen for dig - de første 3 uger kan du ikke få dagpenge

1

forstår jeg helt hvad du mener med - forhandle er nok et skidt ord MEN jeg vil bestemt påstå, at det i høj grad minder om. Det er åbenbart klart med holding så der er jo ikke forhandling - men hvis du tager f.eks. ting som at ville starte bibeskæftigelse, beholde bestående CVR når man går på dagpenge, så "ligner" det en forhandling
Her skal man kunne overbevise A-kasse om, at det er noget man kan holde rent uden for arbejdstid, og her er det min erfaring, at helt enslydende sager, bedømmes ret forskelligt fra a-kasse til a-kasse, så jeg vil påstå, at loven er klar nok, men der kan være elastik i bedømmelsen af, hvornår man rent praktisk står til rådighed, og hvornår ikke.

2

Super - jeg "troede" faktisk der blev sondret i begrebet selvstændig mellem personlig virksomhed og ejer af selskab, hvor ejer af selskabet SÆLGER sit selskab, hvor han evt er på ansættelseskontrakt og jo står som registreret direktør.

Her synes jeg ikke der er tale om "ophør af selvstændig virksomhed" som i - lukke personlig virksomhed - eller for den sags skyld, lukke selskab.

Han skriver netop, at de nye ejere fyrer ham, så i princip kunne det jo være aftalt, at han solgte, og forsatte som direktør. Så kunne de nye fyre ham et par dage efter, som helt almindelig fyring af en ansat direktør - og ved alm fyring er der jo ikke karantæne.

Hvad er det som så giver karantæne (kunne jo også være en måned efter salget) i et selskab man fyres i - men jo ikke ophører med? Det må vel være, at det på en eller anden led ses som selvvalgt eller ophør, men hvor går så tidsgrænsen. Beholder de ham 3 dage = karantæne - 1 md? 1 år?  Spørger bare nysgerrigt

vh John Hannover

Fra Bjerringbro
Tilmeldt 8. Feb 16
Indlæg ialt: 44
Jan Vindum Fredensborg Skrevet 10-03-2017 kl. 11:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Ad 1: Nu kan det godt ske at vi kommer til at lege med ord. I den givne situation er den helt klar - karensperiode efter ophør med selvstændig virksomhed fremgår af lovgivningen - det kan ikke forhandles.

I andre situationer, som f.eks. når man skal have selvstændig bibeskæftigelse ved siden af dagpenge, da skal A-kassen lave en vurdering af rådighed for arbejdsmarkedet. Vurdering om man vil kunne tage normalt arbejde på normale vilkår ved siden af den selvtsændige virksomhed. Denne vurdering skal laves på baggrund af de oplysninger som den ledige giver om den måde/vilkår den selvstændige virkosmhed drives under. *Altså en vurdering fra A-kassens side på baggrund af de oplysninger som den ledige giver. Naturligvis vil vurdering her være afhængig af hvad man fortæller; og måske også i en vis grad hvor god man er til at fortælle/beskrive virkosmhed og muligheder på arbejdsmarkedet. Altså en vurdering fra A-kassens side på baggrund af afgivne oplysninger; men ikke en forhandling. Måske lidt spil om ord; men i mine ører hører jeg at med en forhandling man måske kan bøje/reducere lovens ord - og sådan kan man ikke handle. Men naturligvis er der situationer hvor A-kassen skal vurdere

 

Ad 2: Sådan som jeg læser ophører Importer som direktør samtidig med at virksomheden overdrages. Selskabets sælges og Importer ophører som direktør samtidig. Det er en del af handlen.

Men korrekt - hvis salget blev gennemført på de betingelser at Importer fortsatte som direktør; og de nye ejere så (f.eks. 3 dage senere) efterfølgende fyrer ham, så skal han som udgangspunkt ikke have karantæne, for da bliver han opsagt som lønmodtager i den nye ejers selskab. Så er der bare en helt anden sløjfe på dette, fordi han vil være ansat efter funktionærloven og med virksomhedsoverdragelse vil han have et opsigelsesvarsel den vej rundt - så han skal have løn i opsigelsesperioden

Tilmeldt 13. Aug 07
Indlæg ialt: 269
importer Skrevet 10-03-2017 kl. 12:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svar allesammen.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16000
30% af profil udfyldt
Slettet bruger Skrevet 10-03-2017 kl. 13:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:

Super - jeg "troede" faktisk der blev sondret i begrebet selvstændig mellem personlig virksomhed og ejer af selskab, hvor ejer af selskabet SÆLGER sit selskab, hvor han evt er på ansættelseskontrakt og jo står som registreret direktør

I "Bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed" fremgår det at beskæftigelse i et selskab anses for selvstændig virksomhed, hvis den pågældende har afgørende indflydelse i selskabet.

Her bliver ordlegen så interessant for når selskabet er solgt så driver sælger ikke længere selvstændig virksomhed og er i princippet lønmodtager.  I udgangspunkt er funktionærloven jo ikke gældende for en direktørkontrakt, men beror på indholdet af denne. 

Fra 2800 Lyngby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 41165
Cookie - John Hannover Fra  John Hannover Skrevet 10-03-2017 kl. 14:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja for hvis selskabet er solgt - og direktøren efterfølgende fyret, så kan det vel som så netop være uden varsel (ingen funktionærlov). Selvklart let at misbruge til dagpenge uden karantæne, men kunne jo også faktisk forekomme at direktør fyres kort efter at have solgt :)

Venlig hilsen John H

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere