Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nogen gange rammer man bunden

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Los Angeles
Tilmeldt 27. Sep 10
Indlæg ialt: 428
Fra  Lavenwebshop.dk Skrevet kl. 09:21
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 6 person

Jeg har siden 1. februar 2016 boet i Los Angeles, hvor jeg har prøvet at få succes. Indtil videre er det ikke sket, og derfor har jeg skrevet et indlæg om det, som jeg håber, er mit rock bottom. I kan læse indlægget her.

Det har været meget svært at skrive det indlæg, fordi det er den ene fiasko efter den anden. Det er vigtigt for mig at dele indlægget, fordi jeg håber, at det kan hjælpe andre. Enten ved at man ikke er ligeså dum som mig, eller ved at man indser hurtigere, at det er vigtigt, at man hele tiden tjener penge.

Jeg kommer ikke med nogle undskyldninger i indlægget, da jeg 100 pct. mener, at det er min egen skyld. Jeg bor stadigvæk i USA, og jeg har stadigvæk mulighed for at opnå den amerikanske drøm. Men jeg har meget travlt, hvis jeg ikke skal ende i alvorlige problemer.

Ideen er, at jeg nu vil dele min successer og fiaskoer på bloggen, så andre måske kan finde noget inspiration.

Fra Tilst
Tilmeldt 4. Jan 15
Indlæg ialt: 228
Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Respekt for at du vil dele din historie, og jeg håber at successen er indenfor rækkevidde.

Tilmeldt 5. Feb 17
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 14:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Hej Hans

Hvordan søger du nye kunder idag ?

Har du adgang til excel filer som du benytter for at ringe eller sende smser til kunder i USA ?


Skriv gerne tilbage, kan måske hjælpe dig

Tilmeldt 2. Jan 17
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 08:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ulykkelig læsning, men fedt du er så ærlig, det vil kun hjælpe dig selv fremad. Dog læser jeg også at det var din kæreste som også havde et job at udføre for at i kunne få succes, men at det aldrig blev udført?
Det er da også en væsentlig årsag til at tingene ser ud som de gør nu, som jeg læser det, og at hun kaster håndklædet i ringen i stedet for at kæmpe synes jeg er ærlig talt er egoistisk, hun ville succes men da det.blev hårdt gav hun op?

Fra København
Tilmeldt 14. Nov 15
Indlæg ialt: 710
Fra  www.kiddio.com Skrevet kl. 18:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jonas

Vi har også haft vores erfaring med hvor svært det er at bryde igennem på det amerikanske marked.

Vi drev en række webshops og havde nogle rigtigt fine dropshipping aftaler,. Vi oplevede selv, hvor svært det at bryde igennem derovre.

Desværre ramte 2008 krakket vores amerikanske online-eventyr.


Jeg håber du bryder igennem der ovre. 

God arbedjslyst!!

René

Fra Los Angeles
Tilmeldt 27. Sep 10
Indlæg ialt: 428
Fra  Lavenwebshop.dk Skrevet kl. 03:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Pigeon:
Dog læser jeg også at det var din kæreste som også havde et job at udføre for at i kunne få succes, men at det aldrig blev udført?

Det er slet ikke meningen, at det skal forstås sådan. Der er blot mange mærkelige ting i USA, som virker utrolige lette, når man sidder i Danmark og kigger på det. Det er blot hårdt arbejde, og det er der heller ikke noget galt med. Nu sørger vi blot for at skaffe cash flow til virksomheden ved at jeg skriver en masse kundetekster på dansk, og så laver vi samtidig med webshoppen. Eller webshoppen er i sig selv ikke problemet, det er alle de ting rundt om det, som er en kæmpe udfordring.

Indlægget er dog skrevet, fordi der netop er kommet mere styr på det, og vi ved mere om alle de ting.

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15003
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 19:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hvorfor ser du det som en fiasko? At nogle valg man træffer falder anderledes ud end håbet, er da ikke en fiasko? Der kan være mange omstændigheder, der gør, at tingene ikke lige flasker sig, som man ønsker eller havde håbet på...

For mig at se, er det største problem snare motivationen til at drive den webshop. Havde motivationen  været der, havde den allerede været igang...

I stedet har I haft en drøm, men ikke passionen og lysten til at føre denne ud i verden, men I har stadigvæk holdt fast i drømmen om shoppen.

At være selvstændig kan være mega svært, det kræver disciplin, da man selv skal tjene sine penge. Og enjoy the good life må ikke overtage hverdagen, hvis en forretning skal løbe rundt, slet ikke i opstartsfasen :)

Så hop op på hesten, nyd det gode vejr, og overvej om drømmen om den webshop ikke bare er en drøm, som måske bør forblive en drøm for en stund :) 

Naturprodukter fra Cosmos Co. Argan olie - Kaktus olie - Grønt ler mm.

https://shop.cosmos-co.eu/da/

Fra Esbjerg
Tilmeldt 22. Jun 05
Indlæg ialt: 65
Fra  Airplay Music ApS Skrevet kl. 17:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans,

Flot og modigt at du deler din historie.
Jeg kan på flere punkter relatere mig til den.

Jeg har lært 2 ting som jeg gerne vil dele med dig:
1. Få styr på dine drømme/planer fremadrettet og tænk i sejre fremfor overlevelse.
    Ergo er din nuværende forretningsidé stærk nok til at du kan vinde det hele og meget mere tilbage?
    Hvis nej, skal du asap finde på noget andet. Tænk her på at løse "pains" fremfor blot "behov", og naturligvis helst noget der kan skaleres/internationaliseres.

2. Lyt aldrig til råd/kommentarer om iværksætteri fra folk der ikke ikke selv har haft "røven på kogepladen".
   Ligesom du naturligvis heller ikke tager mod råd om dine børn fra folk der ikke selve er forældre.

Håber du snarest finder lyset igen.

Vh Ulrik

 

    

Fra Los Angeles
Tilmeldt 27. Sep 10
Indlæg ialt: 428
Fra  Lavenwebshop.dk Skrevet kl. 19:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Airplay:

1. Få styr på dine drømme/planer fremadrettet og tænk i sejre fremfor overlevelse.
    Ergo er din nuværende forretningsidé stærk nok til at du kan vinde det hele og meget mere tilbage?
    Hvis nej, skal du asap finde på noget andet. Tænk her på at løse "pains" fremfor blot "behov", og naturligvis helst noget der kan skaleres/internationaliseres.

2. Lyt aldrig til råd/kommentarer om iværksætteri fra folk der ikke ikke selv har haft "røven på kogepladen".
   Ligesom du naturligvis heller ikke tager mod råd om dine børn fra folk der ikke selve er forældre.

Jeg er helt enig. Det er også noget,  som jeg har lært af mig selv, at jeg ikke længere dømmer andre, for jeg ved ikke noget om, hvor de er på vej hen. Jeg har en del venner inden for finance, og hvis du har en holdning overfor dem, så vil de altid indgå et væddemål. Den verden giver ikke noget for holdninger, hvis man ikke tør smide penge efter det. Det er et godt udgangspunkt, for alle kan have en holdning.

Jeg sætter dog pris på alle de holdninger, som jeg får. De kan opdeles på følgende måde:

1. Personer der har oplevet noget lignende (de skriver altid til mig privat).

2. Personer der skriver, at det nok skal gå.

3. Personer der siger, at det nok skal gå, hvis jeg arbejder hårdt. Disse personer sender endda arbejde min vej.

4. Personer der har behov for at fortælle mig, at jeg er idiot.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)