|
Hej Amino! Transportomkostninger er et tilbagevendende spørgsmål, kan jeg se. Men jeg har alligevel ikke helt kunne finde et passende svar på min egen situation, så nu starter vi en tråd mere! :-) Jeg arbejder som freelancer hos forskellige kommunikations- og reklamebureauer. Mit enkeltmandsfirma har adresse på min hjemmeadresse, men jeg vil næsten altid skulle arbejde fra mine kunders kontorer. Og jeg vil næsten altid tage offentlig transport derhen. Men hvilke muligheder har jeg for at dække omkostningerne? (Som udgangspunkt indblandes mine kunder ikke i at dække mine transportudgifter.) · Jeg kan vel til enhver tid lade min virksomhed købe togbilletterne og bogføre turene som en udgift angivet med fra/til og hvilken opgave det vedrører. Og derved få et mindre overskud at skulle betale skat af. · Men kan jeg OGSÅ få befordringsfradrag (ja, afstanden er stor nok til det)? Eller kan jeg få befordringsfradrag I STEDET FOR ovennævnte bogføring af udgiften? (Alt efter hvad der bedst betaler sig) Eller er der en helt tredje mulighed, jeg har overset? På forhånd tusind tak for hjælpen! |
du kan - forudsat der ikke er tvivl om du er SELVSTÆNDIG og ikke lønmodtager der bare fakturere din service - tage togbilletten ind som udgift uden moms ja.
Befordringsfradrag kan du ikke tage som enkeltmandsvirksomhed - det er lønmodtagere.
Spørgsmålet vil derfor være om du er ægte freelancer eller bare en lønmodtager der vælger at fakturere - hvilket faktisk ikke er korrekt at gøre - men det kan det sagtens være i dit fald - bare et lille flag http://johnhannover.blogspot.dk/2013/01/lnmodtager-honorarmodtager-eller.html
vh John Hannover
Bliv gratis medlem