Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg vil flytte til USA, Hjælp søges!

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg er en ung mand på 24 som VIL lave film og tv i Hollywood. 

Jeg ved ikke om det her er det rette sted at spørge, men tænker, at nogen herfra må have erfaring med at flytte til USA, eller måske kender nogen som har.

Min plan er at tage derover og aldrig komme tilbage (udover hvis jeg skal besøge familien). 

Jeg har googlet omkring visum/permanent opholdstilladelse, jeg kan forstå der er en masse papirarbejde og ting jeg skal have i orden. Det bliver en lang proces, som måske ikke lykkes (kan jeg læse). Så for at give mig selv de bedste odds for at det lykkes håber jeg at nogen kan dele ud af deres erfaring.

Jeg ville være dybt taknemmelig hvis en person herfra kunne hjælpe mig. 

Ved ikke om jeg skal sige mere om mig selv, for at det giver mening for jer, men så må i endelig spørge! 

Håber jeg kan få noget hjælp, eller nogen kan pege mig i retning af hvor jeg kunne få det. 

På forhånd tak

Fra Skanderborg
Tilmeldt 1. Jan 17
Indlæg ialt: 166
Fra  Online Relation Skrevet kl. 17:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Du skal have snakket med en advokat i USA, for at du kan få et visum, eller E2 visum hvis du vil starte egen virksomhed. Eller rettere sagt, hvis du skal have en change for at få et visum. Jeg er ikke ekspert, men der er titusinde forskellige regler omkring det at flytte til USA. Så for at optimere dine chancer så kast x antal tusinder kroner efter en god advokat derovre.

Mvh Mads

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak:)

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 21:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg flyttede til Californien for over 7 år siden, og har været igennem visum og green card processen, og skal nu igang med statsborgerskabsansøgningen.

Jeg kom ind på et H-1B visum, som var sponsoreret af en arbejdsgiver. Jeg havde altså arbejde inden jeg flyttede. Generelt skal man have kompetencer som amerikanske arbejdsgivere mangler, og har svært ved at finde når de søger medarbejdere. I mit tilfælde skulle jeg have mindst en bachelor uddannelse, eller erfaring tilsvarende (1 års uddannelse = 4 års erhvervserfaring), samt særlige kompetencer som den amerikanske virksomhed havde brug for.

Hvis du har erfaring med TV og film fra Danmark, vil det uden tvivl være nemmere at få et visum. Der findes specielle visum for musikere, skuespillere og lign. men ved ikke om det er i den retning du tænker, eller om det er produktionsdelen der interesserer dig.

Jeg ville starte med at finde et job, få arbejdsgiver til at sponsorere et visum, og så ellers tage den derfra, altså hvis du vil ansættes. De forskellige visum typer er beskrevet på ambassadens hjemmesidehttps://dk.usembassy.gov 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak, meget brugbar information for mig! 

Jeg har en del erfaring med comedy/stand-up i Danmark, og er så småt begyndt at lære at skrive manuskripter.
Har ikke gået i skole siden 8. klasse og har ikke nogen nævnværdig erhvervserfaring. 

Men lad os sige jeg kunne få et job på en restaurant som tjener for eksempel, ville det være realistisk at få opholdstilladelse på den baggrund ?  (måske umuligt at svare på) 

For mig er det bare om at komme derover, så skal jeg nok finde en vej ind i branchen jeg vil ind i. 
først og fremmest skal jeg bare have lov at være der, jeg ligeglad hvad jeg skal lave til dagligt. 

Har kunne læse mig frem til at jeg kan få lov at tage dertil i 3 måneder så lige nu tænker jeg at tage derover og så bruge de 3 måneder på at få et job (altså ikke starte men lave en aftale) og noget netværk der måske kunne hjælpe. 


Lyder det som en god ide? 


Fra New York, NY
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 255
Skrevet kl. 02:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal absolut deltage i det amerikanske green card lotteri, som afholdes hvert år. Du registrerer dig i oktober, og du finder ud af om du er udtaget til at gå videre i efterfølgende maj. Ja, chancerne er små, men det koster ikke noget at være med før du er udtaget.

Jeg flyttede personligt til USA for lidt over et år siden, efter jeg vandt et green card i lotteriet.. i første forsøg. Så jeg bor på Manhattan nu, og arbejder for et tech startup som giver mig mulighed for at rejse en del herovre (sidder i baren på et hotel i Boston mens jeg skriver dette, og skal til Washington DC i overmorgen).

Igen, chancerne er ikke super store, og du skal stadigvæk forfølge de regulære visum-muligheder. Men det ville være syndt at snyde dig selv for chancen for at vinde et green card. Du registrerer dig på følgende URLhttps://www.dvlottery.state.gov/.

Held og lykke med det :) Jeg har i sinde at skrive en udførlig blog om hele lotteri-processen, da der er MANGE der efterhånden har bedt mig om at fortælle nærmere om det, men har ganske enkelt ikke haft tid til at gøre det endnu. Skal nok sørge for at dele den herinde når jeg får det gjort, da der er et par stykker på amino som har spurgt in til det. Husk: det koster ikke noget at være med i lotteriet før du er udtaget, så har du de drømme du har er det direkte dumt ikke at registrere sig :)

Held og lykke med det!

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 04:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Alexander Morell:
Jeg har en del erfaring med comedy/stand-up i Danmark, og er så småt begyndt at lære at skrive manuskripter.

Det kan være at det kan give adgang, jeg tror at det bedste er at snakke med en advokat med speciale i immigration. Overvej evt. at tage noget uddannelse indenfor dit fag i USA, det er noget nemmere at få et uddannelsesvisum.

De 3 måneder man frit kan opholde sig i landet (90 dage), er som turist, og man må ikke udføre arbejde i den periode, så vidt jeg husker. 

Det er ikke nemt at få opholdstilladelse, men det er muligt. Green card lotteriet som Kristian nævner og var heldig at vinde er helt klart en mulighed at deltage i.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, mange tak for svar!

Det vil jeg helt sikkert forsøge! 

Ser frem til at læse din blog:) 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Endnu engang tak for svar!

Nu spørger jeg måske dumt, (har aldrig nogensinde talt med en advokat) men er det i Danmark eller USA du tænker jeg skal finde en advokat med speciale i immigration? 

Og bare lige opfølgende. Ville det, udover oplevelsen, være en fordel at tage derover og finde et job, for derefter at tage tilbage til Danmark, kontakte ambassaden og sige jeg har en aftale om job, men bare mangler et visum?

Fra New York, NY
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 255
Skrevet kl. 18:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan sagtens finde en advokat i danmark som kender til amerikansk immigrationslov. Det vil jeg anbefale, der er et par stykker som har kontor både i Danmark og i USA.

Du skal passe MEGET på med at søge arbejde på et ESTA ophold. Tal med en advokat først. Dog er der intet galt i at undersøge mulighederne og netværke herovre (det vil jeg absolut anbefale), men sørg for at have styr på reglerne før du sender ansøgninger og "officielt" ansøger om arbejde.

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)