Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Den næste gode ide?

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 14. Jan 17
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 09:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle, jeg er relativt ny herinde og jeg vil høre jer ad omkring hvad man gør hvis man ved man sidder inde med en vild god ide til virksomhed og man ved at behovet er der for den type virksomhed man gerne vil oprette. Hvor starter man? Hvordan finder man investorer ? Ja altså hvordan kommer man igang ? Tusind tak for hjælpen

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 13. Jun 16
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 13:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

At starte med at beskrive og konkretisere sin idé og forretningsmodel kan være fordelagtigt. Evt. skriv en forretningsplan med vedlagte budgetter. Derefter ville jeg - hvis jeg var dig - starte med at lave en prototype af det, du ønsker. Når du starter småt, så kan du teste din idé og samtidig bevise, at der er proof of concept og proof of business; det tror jeg de fleste investorer vil forlange. Ideen alene er sjældent meget værd. Så hvis du f.eks. skal lave en app, så få lavet en prototype af appen, som du kan sende ud på markedet. Derved ser du, om folk gider bruge appen - og hvordan du kan forbedre den, markedsføre den osv. 

Ellers er det bare at snakke med investorer, som du kan se være en del af projektet - dog er det ikke let at finde en investor. De skal jo også tjene penge. Men med en plan for, hvad du vil lave, hvad det vil koste, hvor meget du vil omsætte, ha´ af udgifter og meget andet, så er du godt på vej. Smile1

Har skrevet et indlæg om at starte småt, som du kan læse, hvis du har lyst: http://www.amino.dk/blogs/kasper_friis/archive/2016/12/28/start-sm-229-t.aspx

Tilmeldt 12. Jan 17
Indlæg ialt: 30
Fra  weight loss Skrevet kl. 14:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Du finder ikke en investor som trin 1, så kom igang uden ham og lav et proof of concept

Fra København
Tilmeldt 30. Jan 13
Indlæg ialt: 53
Skrevet kl. 14:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Start med at lege djævlens advokat på din egen idé eller få andre til det. Som det nævnes er det sindssygt svært at finde en investor og han vil helt sikkert have mange kritiske spørgsmål, hvis du endelig skulle være så heldig at give en pitch til én.

Men held og lykke :)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 23. Feb 13
Indlæg ialt: 169
Fra  Smykkelivet.dk I/S Skrevet kl. 15:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej!

Jeg ville helt klart starte med at skrive min idé ned i en forretningsplan. Ved at gøre dette får du en struktur på din idé, og du vil automatisk vide hvad det næste skridt skal være; du skriver at du ved behovet er der, men hvordan ved du dette?

Du finder investorer ved at spørge dig rundt omkring. Du skal dog vide, at en investor vil gerne se din idé enten i praksis eller som en plan. 

Jeg har skrevet en e-bog om netop det at skrive en forretningsplan. Dette tror jeg, sammen med det andet blogindlæg der blev lagt ind her i tråden, vil være en god start for dig. Du kan hente min e-bog gratis her:

https://www.saxo.com/dk/forretningsplanens-abc_pdf_9788740475708

Fra Skive
Tilmeldt 6. Apr 16
Indlæg ialt: 302
Fra  SAH - Consult Skrevet kl. 07:43
Hvor mange stjerner giver du? :

En anden konkret ting du kan gøre er at beskrive ideen og produktet for dine kerne-kunder. Det kan være at din fornemmelse "man ved at behovet er der" falder til jorden eller fornemmelsen bliver endnu større.

Validere din ide ASAP f. eks igennem prototyping. Hvis du kan fremvise en valideret ide med kerne-kunder som siger god for den for en investor, er jeg ret sikker på du får vedkommende med på vognen.  

Tilmeldt 14. Jan 17
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak:-)

Tilmeldt 26. Jan 08
Indlæg ialt: 1259
Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Meldgaard, som Kasper Friis korrekt siger så start med at lave en forretningsplan med budget der viser hvilke udgifter du vil have, og i det hele taget en opgørelse over hvor meget du forventer en investor skal lægge ud for før han begynder at få penge retur. Dernæst skal du lave en prognose for hvilken pris og afsætning du vil få fremadrettet, så du sandsynliggør at en investor både får sin investerede kapital retur PLUS en stor langsigtet profit.

Det er en god ide hvis ikke smider om dig med investorenes penge, og måske starter beskedent og i lejede lokaler osv.

Når du kan sandsynliggøre at dit budget potentielt vil give investor et afkast, så kan du søge investoren på under danske venture business angels og kapitalfonde på:

http://dvca.dk/

MVH

Mr. A

PS. Jeg mener ikke du skal til at investere i prototype før investorene findes. Det er lidt overilet! Men det er muligt investorerne vil betale for en prototype før de giver dig flere penge.

Fra Frederikssund
Tilmeldt 4. Feb 11
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 12:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Som flere sige - tro ikke at investorer kommer som trin 1. De fleste, vil gerne have et vist bevis for at din idé er god og rent faktisk fungerer.

Alt hvad jeg har lavet, og fået folk med på, har været idéer der er så gennemarbejdede og så langt i i processen, at jeg selv ikke synes jeg kunne gøre mere meget, før andre kom med. 
Hvis det var ting jeg vidste i en eller anden form skulle online (var det en webshop, eller skulle online blot på en eller anden måde være et bærende element), var det altid her jeg arbejde med idéen - start med at bygge/tegne noget sådan at din idé eller dit produkt kan tage form for øjnene af dig. Jeg anbefaler at uanset hvor du tager noter, og hvor du arbejder, så sørg for at du kan have adgang til dit arbejde dag og nat. Om det så på papir som du har i lommen, Google Docs, i Office 365, i en eller hosting-providers hjemmesideværktøj (Surftown Hjemmesideværktøj er gratis at prøve) eller noget helt andet er ikke så vigtigt. 

Når du skal have folk ombord, så sørg for at det er så gennemtænkt (og at du selv tror så meget på det), at det bliver let at sælge idéen. Tænk alle scenarier igennem og kend alle faldgruber.

Fra København
Tilmeldt 19. Dec 13
Indlæg ialt: 1185
Fra  Dinero Skrevet kl. 22:21
Hvor mange stjerner giver du? :

H-Meldgaard:

Hej Alle, jeg er relativt ny herinde og jeg vil høre jer ad omkring hvad man gør hvis man ved man sidder inde med en vild god ide til virksomhed og man ved at behovet er der for den type virksomhed man gerne vil oprette. Hvor starter man? Hvordan finder man investorer ? Ja altså hvordan kommer man igang ? Tusind tak for hjælpen

Hej Meldgaard.

Jeg synes inderligt du skal tjekke min light version af min iværksætterbog (du tilmelder dig i bunden af siden):

www.detlilleskridt.dk

De bedste hilsner

Rasmius

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)